Hækleopskrift 1 (Hæklenåle etui) til Hækling for begyndere, del 1
Til denne del er der ialt 3 hækleopskrifter, og den første er et hæklenåle etui. Det hækles i fastmasker, og hvis du har læst samt hæklet de teknikker som jeg beskrev i Hækling for begynder del 1 som er del 1 af 4, da vil det være den tredje teknik som du skulle lære at hækle. Etuiet kommer til sidst til, at se ud som det du kan se på billedet herunder. Det er vigtigt, at du læser hele hækleopskriften igennem, før du går i gang med at hækle.
Det skal du bruge
2 nøgler Mayflower Cotton 8/4
Hæklenål nr 3:00 mm
1 stykke filt til foer, det skal måle 29 cm i højden og 10 cm i bredden
1 stoppenål (til at sy foret i etuiet sammen med, og hvor garnet kan komme ind i selve nåleøjet)
Knappenåle
1 knap der måler cirka 2,50 cm i diameter
Hækle teknikker der skal hækles i denne opskrift
Løkke
Luftmasker
Luftmaske kæde (dette er luftmasker som er slået op lige efter hinanden, det er det der startes med hver gang du starter på noget nyt hæklearbejde).
Fastmasker
Sy filt foret sammen i hånden (Du kan sagtes selv sy denne i noget bomulds tekstil på symaskine, men husk at det færdige mål skal være så det passer med de 29 cm i højden og 10 cm i bredden).
Hækleopskriften på etuiet
1 række
Lav en løkke og slå 27 luftmasker op, de sidste 2 hæklet luftmaske er dine vendemaske.
2 række
Hækl 1 fastmaske i den tredje luftmaskes nederste maskeled fra din hæklenål, * hækle 1 fastmaske i
hver af de efterfølgende luftmaskers nederste maskeled *. Gentag fra * til * hele rækken hen, afslut
med 2 luftmaske og vend herefter dit hæklearbejdet.
Se billed vejledninger herunder:
3 række
* Hækl 1 fastmaske i hver maske*, hele rækken hen. Gentag fra * til * og afslut rækken ved, at hækle 2 luftmaske og vend hæklearbejdet om.
Du fortsætter med at hækle række 3, til dit hæklearbejde måler 30 cm i længden. Slut den sidste række af ved, at hækle 2 luftmaske, træk nu i løkken på din hæklenål, på denne måde sikre du at dit hæklearbejde ikke travler op når du skal sy filt foret fast. Herefter lægger du dit hæklearbejdet til side, for du nu skal du igang med, at sy filten til foret samme på de 2 langsider. Se på billed 1 herunder, hvordan det skal se ud når du har hæklet etuiet færdigt.
Filt foret til dit hæklenåle etui
Klip filten så det måler 29 cm i højen og 10 cm i bred. Det er vigtigt at du klipper filten så der er et par millimeter, da du skal kunne hækle dit etui sammen til sidst. Se på billed 2 herover.
Læg nu filten dobbelt på en sådan måde, at hvert hjørne lægger oven på hinanden. Du kan sætte et knappenål i på langs af den korte side, og ned langs hver langside. Dette kan være en god hjælp til, at det ikke rykker sig når du syr det sammen. Tråd din stoppenål, med garnet som du hækler dit hæklenåle etui i med.
Du skal nu med en stikkesøm sy det sammen fra folden forneden i det ene hjørne, og op til hjørnet på langsiden. En stikkesøm ligner en lang stiplet linje, hvor der er et mellemrum imellem hver syet sting. Grunden til at du skal sy med denne type sting, er fordi det bliver en solid søm.
Når du har syet op langs siden, da syer du ned igen langs den samme side. Men hvert sy sting på vej ned, skal syes der hvor der kom et mellemrum imellem dine sy sting på vej op. Du kan se på billedet herunder, hvordan mit kom til at se ud. Det blev ikke helt perfekt, men det har ikke så store betydning. For den søm kommer du ikke til at se, da den vil vende ind på indersiden af dit hæklenåle etui når det hele er blevet syet sammen. Du skal sy den anden langside på dit foer, på samme måde. Til sidst vil foret komme til, at se ud som på billed 4 herunder.
Når foret er syet færdigt, skal du sy det sammen på dit hæklenåle etui. Dette gør du ved først, at tråde din stoppenål med det samme garn. Nu binder du garnenden fast med en knude, i det øverste sting på det øverste højre hjørner på foret. Du kan se på billedet herunder, hvordan jeg har gjort.
Foret syes nu på dit hæklenåle etuiet med stikkesøm, først i hjørnet og herefter hen langs åbningen på indersiden af dit etui. Herefter vender du dit hæklearbejde om, så du kan komme til at sy det sammen på dit hæklenåle etui på den modsatte inderside. Du syr den anden side på samme måde både i hjørnet, og hen langs åbnings kanten på den anden side. Se på billedet herunder, hvordan jeg har syet mit.
Nu skal dit hæklenåle etui hækles sammen i hver side, dette gør du på følgende måde
Sæt løkken tilbage på din hæklenål, og stram den til så du kan begynde at hækle. Du hækler nu dit hæklenåle etui sammen med fastmasker, ned langs den ene side. Dette gør du ved, at hækler en fastmaske i begyndelsen af hver række. Ved hjælp af billedet herunder, kan du se hvordan jeg har hæklet siderne sammen på mit hæklenåle etui. Når du har hæklet det sammen ned langs, så skal du afslutte med 1 luftmaske, hvorefter du klipper garnet 10 centimeter fra hæklenålen, og herefter trækker du garnenden igennem løkken på din hæklenål og strammer til.
Du skal nu hækle den sammen på den anden side af dit hæklenåel etui, og du starter med at dreje dit hæklenåle etui. på en sådan måde at du kommer til at hækle fastmasker ned langs den anden side. Du skal herefter starte med, at lave en ny løkke. Du startet med at hækle den første fastmaske i den samme maske – dog modsat af hvor du afsluttet den første side, da du hæklet denne sammen ned langs siden. Og herefter fortsætter du med at hækle 1 fastmaske i de samme steder, som da du hæklet den ned langs den første side.
Når du har hæklet det sammen ned langs siderne i begge sider, skal du hæfte alle garnenden så de bliver skjult. Med stoppenålen syer du garnet ind i en række, på samme måde som du kan se jeg har gjort det på billedet herunder.
Klappen til at lukke etuiet med
Nu skal lukke klappen hækles på dit hæklenåle etuiet, og du starter med at lave en hækleløkke. Stik din hæklenål ned i masken yderst til højre, kig på billed nummer 2 herunder. Vikle garn om hæklenålen og træk det igennem masken, du har nu 2 løkker på din hæklenål, vikle garn om hæklenålen og træk det igennem de 2 løkker på din hækle nål. Du har nu hæklet den første fastmaske, på den første række af klappen. Fortsæt med at hækle 1 fastmaske i de efterfølgende masker, og slut af med at hækle den sidste fastmaske som du kan se jeg har gjort på det 7 billede herunder.
*Afslut med at hækle 2 luftmasker og vend efterfølgende dit hæklearbejde, og hækle 1 fastmaske i hver fastmaske hele vejen hen*, på samme måde som da du hæklet den første række.
Der skal hækles i alt 10 rækker, derfor skal du fortsætte med at hækle fra * til *, til du har hæklet disse 10 rækker. Kig på billede vejledninger herunder, så du kan se hvor dan det ser ud når du har hæklet den sidste række.
Indtagning på klappe
Efter de 10 rækker da hækler du 2 luftmasker, og vend dit hæklearbejde. Stik herefter din hæklenål ned i den første fastmaske, vikle garn om hæklenålen og træk det igennem fastmasken, og du vil nu have 2 løkker på din hæklenål. Stik så din hæklenål ind igennem den anden fastmaske, og vikle garnet om hæklenålen og træk det igennem fastmasken. Du vil have 3 løkker på din hæklenål, vikle garn om din hæklenål og træk det igennem alle 3 løkker på din hæklenål og stram så lidt til. Lige som du kan se på billede vejledningerne herunder, og du har nu hæklet din første indtagning til klappen på dit hæklenåle etui.
Nu fortsætter du med, at hækle 21 fastmasker i de efterfølgende 21 fastmasker. Det vil ende med at der mangler at blive hæklet, i de 2 sidste masker for enden af rækken. Dem hækler du på samme måde som da du skulle hækle din første indtagning. Se på billedet herunder.
Afslut med at hækle 2 luftmasker og vend dit hæklearbejde, og du starter med at hækle den første indtagning på den anden række. På samme måde som da du hæklet den første indtagning, herefter hækler du 19 fastmasker i de efterfølgende 19 masker. De sidste 2 masker skal du hækle sammen til en indtagning, på samme måde som du hæklet den første indtagning på denne række.
Fortsæt med at hækle på denne måde, indtil du til sidst kun har 2 masker tilbage, dem skal du også hækle sammen og på samme måde som da du hæklet indtagningerne i starten og i slutning af hver række. Afslut ved at hækle 1 luftmaske, klip garnet 5 – 10 cm fra løkken på din hæklenål, og træk herefter garnenden igennem løkken og stram til. Hæft garnenden med stoppenålen, ind på bagsiden af klappen på samme måde som da du hæftet de andre garn ender ind i dit hæklearbejde.
Du kan se på de 2 billede vejledninger herunder hvordan det kommer til at se ud, når du har hæklet klappens spids færdig.
Til sidst skal du hækle en luftmaske kæde, denne skal bruges til at du kan lukke dit hæklenåle etui. Den hækler du ved at lave en løkke med garnet, og så stikker du hæklenålen fra indersiden af klappen ned i det først hul på den fjerde række, lige før spidsen blev hæklet færdigt på klappen. Stik hæklenålen op igen i det andet hul lige ved siden af, vikle garnet om din hæklenål og stræk det igennem de 2 huller, du har nu 2 løkker på din hæklenål. Vikle garnet om hæklenålen, og træk det igennem de 2 løkker. Hækle 5 luftmasker, dette antal passer til en knap på 2,50 centimeter i diameter. Stik så hæklenålen ned i det anden sidste hul på den samme række, og stik den op igennem det sidste hul lige ved siden af. Vikle garn om hæklenålen, og du har 2 løkker på hæklenålen. Vikle garnet om hæklenålen, og træk det igennem de 2 løkker. Hækle en luftmaske, og klip garnet 5 centimeter fra løkken på din hæklenål. Træk garnenden igennem løkken, og stram til og afslut med at sy garnenden ind i dit hæklearbejde med din stoppenål.
Se på billederne herunder, hvordan jeg har hæklet min luftmaske kæde.
Til sidst mangler du så at sy din knap i, det er her vigtigt at du syr den på så det passer med den luftmaske kæde som du lige har hæklet. Det vil her være en god ide at sætte en knappenål, for så ved du hvor din knap skal syes i. Sy så knappen i, og sørg for at du kan sy et par gange ned igennem hullerne på knappen. Slut af med at du syer garnet om på bagsiden af knappen, og herefter afslutter den ved at hæfte ende med et par små knuder. Dette er den måde jeg syer mine knapper fast på, og det bliver ret solidt. Hæft nu garnenden ind imellem et par rækker, men sørg for at det ikke er noget der kan ses, og slut af med at trække garnenden ind i selve hækleetuiet, for så er den skjult væk.
Du har nu hæklet dit første lille hækleprojekt, og det skulle meget gerne komme til at se ud som på billederne herunder. Det er ikke kun hæklenåle samt andre hækleredskaber som du kan bruge det til, der kan også ligge rundpinde og udskiftelige strikke pinde i. Men det er også perfekt til at par briller, eller solbriller. Ja i det hele taget, brugbart til mange forskellige ting.
Hækle et Hækleopskrift Mobil Etui
Rigtig god hækle fornøjelse.
Venlige hilsner
Anne-Pia