del3tilhaeklecal

Del 3 til Hækle CAL

Del 3 til hækle CAL kommer du til at hækle et sommerfuglehæklemønster, og hele mønstret hækles som filet hækling.

Garn

Jeg har hæklet skuldersjalet med Scheepjes Catona i farven Topas nr. 179, for den farve ville passe bedst til mine sommerfugle hæklemønster.

Andet garn valg

Du kan vælge at hækle din del 3 til hækle CAL, med garn fra andre garnproducenter, garnmærker og garnkvaliteter, og du skal også selv bestemme hvilken farve du vil hækle med.

Vær opmærksom

Der er bare en ting du skal være opmærksom på når du skal købe garn, og det er at du skal kunne hækle dit skuldersjal med en af følgende hæklenåle størrelser nr 2:00 – 2:50 – 3:00 – 3:50 – 4:00 eller 4:50. Hvis du hækler med mindre eller større hæklenåle, så kan jeg blive i tvivl om de forskellige hæklemønstre vil komme til at passe.

Garnlængden

Husk hvis du hækler med noget andet garn, så skal du huske at kigge på hvor mange meter 1 nøgle garn løber over. I 1 nøgle Scheepjes Catona garn er der 50 gram, og 1 nøgle har en løbelængde på 125 meter. Derfor skal huske at kigge på hvor mange meter garnet du vælger har, for du vil skulle bruge cirka 188 meter garn til hækle del 3 til hækle CAL med.

Garn til de forskellige hæklenåle størrelser

Garn til hæklenål nr 0:00 – 2:00 millimeter

Garn til hæklenål nr 2:00 – 2:50 millimeter

Garn til hæklenål nr 3:00 – 3:50 millimeter

Garn til hæklenål nr 4:00 – 4:50 millimeter

Mål

Bredden bliver cirka 30 – 32 centimeter.

Længden bliver cirka 20 centimeter.

Du skal bruge

1 ½ nøgler Scheepjes Catona i farven Topas nr. 179

Hæklenål nummer 3:00 millimeter

1 stoppenål

1 saks

Hækleteknikker

Hækleløkke

Luftmasker

Spring masker over

Hækle masker omkring luftmasker

Hækle stangmasker

Hækle lange stangmasker, ned omkring luftmaskerne på sidste række og på rækken lige før den sidste række, og videre ned i stangmasken, på rækken lige før den række med luftmasker.

Hækle filet hækling

Gentag fra * til *.

Gentag fra ** til **.

Afslutte dit hæklearbejde

Informationer til hækleopskrifterne

Ind du går i gang med at hækle del 3 til hækle-CAL, så er det meget vigtigt du læser hele del 3 igennem. Og når du går igang med at hækle del 3 til hækle CAL, så det rigtig vigtigt at du sørge for at du har det antal masker som der står i hver række. En anden ting der er rigtig vigtig er, at når du har hæklet række 1 og række 5, så skal du have hæklet 75 stangmasker hele rækken hen, så husk at tæl alle maskerne så du er 100 % sikker på du har de 75 stangmasker.

Alle rækker er detaljeret beskrevet, og er skrevet uden forkortelser.

Din hæklefasthed

En ting der er meget når du hækler del 3 er, at du skal sørge for at hækle helt almindeligt. Så hvis du ved at du normalt hækler stramt, så vil jeg anbefale dig at du hækler med en hæklenål der et ½ eller et helt nummer større. Hvis du ved at du normalt hækler for løst, så vil jeg anbefale dig at du hækler med en hæklenål der er et ½ eller et helt nummer mindre.

Hæklemønstret

Hele hæklemønstret er test hæklet så alle masker passer 100 % til det antal masker du skal hækle skuldersjalet med, så hvis du vælger at slå flere masker op når du starter med at hækle skuldersjalet, for det vil simpelthen ikke komme til at passe med hæklemønster.

Hver ny række

Hver gang du har hæklet den sidste maske på alle rækker, så skal du afslutte med at hækle 3 luftmasker, og de 3 luftmasker erstatter ikke den første stangmaske på hver ny række.

Breden

Når du har hæklet del 3 til hækle CAL færdigt, så vil det måle cirka 32 centimeter. Jeg skriver breden bliver cirka 30 – 32 centimeter, fordi vi for det første hækler forskelligt, og for det andet så hvis du hækler med et garn for en anden garnproducent – et andet garnmærke – eller en anden garntype, så kan du opleve at det også gør at breden vil blive mindre eller mindre end den brede jeg har skrevet, fordi jeg har hæklet lige dette hæklemønster med Scheepjes Catona.

En anden grund til at breden kan være mindre eller større

Jeg har hæklet alle delene til hækle CAL ´en med hæklenål 3:00, så hvis du foreksempel hækler med en hæklenål der er mindre eller større, så vil du også opleve at skuldersjalet vil blive breder.

Hækleopskrift

Sommerfugl filet hæklemønster

Du skal hækle med Scheepjes Catone, farven Topas nr. 179.

Række 1

Hækl 1 stangmaske, i alle masker hele rækken hen.

Du skal have hæklet 75 stangmasker, når du har hæklet række 1 færdigt.

Hækl 3 luftmasker, og de 3 luftmasker erstatter ikke den første stangmaske på den næste række.

Vend dit hæklearbejde om.

Sommerfugle rækkerne

Række 2

Hækl 1 stangmaske, i de første 4 masker.

*Hækl 8 luftmasker.

Spring 7 masker over.

Hækl 1 stangmaske, i de næste 5 masker*.

Gentag fra * til *, frem til du har 11 masker tilbage.

Hækl 8 luftmasker.

Spring 7 masker over.

Hækl 1 stangmaske, i de sidste 4 masker.

Hækl 3 luftmasker, og de 3 luftmasker erstatter ikke den første stangmaske på den næste række.

Vend dit hæklearbejde om.

Række 3

Hækl 1 stangmaske, i de første 4 masker.

*Hækl 8 luftmasker.

Spring 8 luftmasker over.

Hækl 1 stangmaske, i de næste 5 masker*.

Gentag fra * til *, frem til du har 11 masker tilbage.

Hækl 8 luftmasker.

Spring 8 luftmasker over.

Hækl 1 stangmaske, i de sidste 4 masker.

Hækl 3 luftmasker, og de 3 luftmasker erstatter ikke den første stangmaske på den næste række.

Vend dit hæklearbejde om.

Række 4

Hækl 1 stangmaske, i de første 3 masker.

*Hækl 2 stangmasker, i den næste maske.

Hækl 2 luftmasker.

Hækl 1 dobbelt stangmaske, ned i den 4. stangmaske, af de 7 stangmasker du sprang over på række 1.

Og den dobbelte stangmaske, skal både ned omkring de 2 x 8 luftmasker på række 2 og 3, og så samtidigt ned i den 4. stangmaske du sprang over på række 1.

Det er meget vigtigt at du ikke får hæklet dine dobbelte stangmasker for stramt, de må godt være lidt løse, men dog heller ikke alt for løse.

Hækl 2 luftmasker.

Hækl 2 stangmasker, i den næste maske.

Hækl 1 stangmaske, i de næste 3 masker*.

Gentag fra * til *, frem til du har de 8 luftmasker og 4 masker tilbage.

Hækl 2 luftmasker.

Hækl 1 dobbelt stangmaske ned omkring de 8 luftmasker på række 3 og 2, og videre ned i den 4 stangmaske af de 7 stangmaske du sprang over på række 1.

Hækl 2 stangmaske, i den fjerde sidste stangmaske.

Hækl 1 stangmaske, i hver af de sidste 3 stangmasker.

Hækl 3 luftmasker, og de 3 luftmasker erstatter ikke den første stangmaske på den næste række.

Vend dit hæklearbejde om.

En række kun med stangmasker

Række 5

Hækl 1 stangmaske, i de første 5 masker.

Hækl 2 stangmasker, omkring de 2 luftmasker.

Hækl 1 stangmaske, i dobbelt stangmasken lige efter.

Hækl 2 stangmasker, omkring de 2 luftmasker.

* Hækl 1 stangmaske, i de næste 7 masker.

Hækl 2 stangmasker, omkring de 2 luftmasker.

Hækl 1 stangmaske, i dobbelt stangmasken lige efter.

Hækl 2 stangmasker, omkring de 2 luftmasker*.

Gentag fra * til *, frem til du har 5 stangmasker tilbage.

Hækl 1 stangmaske, i de sidste 5 stangmasker.

Når du har hæklet række 5 færdigt, så skal du have hæklet 75 stangmasker hele rækken hen.

Hækl 3 luftmasker, og de 3 luftmasker erstatter ikke den første stangmaske på den næste række.

Vend dit hæklearbejde om.

Du skal nu gentage rækker 2 – 3 – 4 og 5, lige indtil du har hæklet 6 rækker med sommerfugle i alt, og del 3 vil nu måle cirka 20 centimeter

Slut del 3 af

Når du har hæklet den sidste række, så skal du slutte del 3 af.

Hvis du hækler hele dit skuldersjal med en farve garn eller med et flere farvet garn, så skal du afslutte del 3 med at hækle 3 luftmasker, og de 3 luftmasker erstatter ikke den første stangmaske på den første række på del 4.

Afslut garnet hvis du hækler med farveskift

Hækl 1 luftmasker, og stram rigtig godt til i garnende, så luftmasken lukker sig helt sammen. Klip garnet over end 15 centimeter, eller en garnende der er lang til at du kan hæfte garnende bagefter.

Hæft alle garnenderne

Sy til sidste alle garnenderne ind imellem nogle masker og rækker, så du får hæftet garnenden rigtig godt.

Du har du hæklet del 3 færdigt, og dit skuldersjal vil indtil nu måle 70 centimeter langt.

Hvis du får brug undervejs, så kom og vær med i min gruppe

Her finde alle oplysningerne til denne hækle CAL, og jeg vil løbende opdater dette indlæg med flere forskellige oplysninger i mens denne hækle CAL er igang fra maj 2020 frem til og med juli 2020.

En lille information

Hvis du oplever at der er et eller andet der måske ikke stemmer eller du syntes der er noget der ikke giver mening. Så du velkommen til at skrive en mail til mig, hvor du beskriver hvad det er du syntes der er ikke stemmer eller ikke giver mening. Og er du igang med at hækle, så tag et billed af din hækling og vedhæft billed i mailen. For på den måde har jeg mulighed for at hjælpe dig videre med din hækling undervejs, og du kan så blive glad for det du er igang med at hækle.

Du sender mailen til garnmaskensnabelagmailpunktumcom, du skal erstatte teksten snabela med det rigtige tegn for snabela, og teksten punktum skal du erstatte med det rigtige tegn for punktum.

På gensyn til del 4.

Venlige hilsner

Anne-Pia

Print Friendly, PDF & Email
del3tilhaeklecal