Påskelilje mønster færdig strikket på klud

Påskelilje mønster strikkeopskrift til klude

Påskelilje mønster strikkeopskrift til klude, kan du også vælge at strikke på håndklæder – køkkenhåndklæder – puder – sjaler – tørklæder – tæpper – vaskeklude – viskestykker samt meget andet.

Du skal strikke kluden med påskelilje mønstret efter strikkediagrammet, som du finder lige efter starten på strikkeopskriften. Husk det er vigtigt at du læser alt det skrevne igennem, inden du går i gang med at strikke din klud med påskelilje mønstret.

Du skal bruge

1 nøgle Mayflower cotton 8/4

Eller

1 nøgle Mayflower cotton 8/4 junior

Eller

1 nøgle Mayflower cotton 8/4 organic økologisk

Strikkepind nummer 3:00 millimeter

1 saks

1 stoppenål

Strikketeknikker

Slå masker

Strikke vrangmasker

Strikke retmasker

Strikke perlestrik

Strikke efter strikkediagram

Informationer til strikkeopskriften

Husk at læse alt det skrevne igennem, inden du går i gang med at strikke din klud med påskelilje mønstret.

Du skal starte med at slå et antal masker op, og når du begynder at strikke, så skal du strikke efter strikkediagrammet som du finder lige efter strikkeopskriften.

Og du skal starte med at strikke i nederste venstre <- hjørne, og så strikker du hen til højre -> hjørne.

Når du har slået alle maskerne op til at starte med, så skal du vende dit strikkearbejde om. Og du starter her efter med at strikke fra vrangsiden / rygsiden, og du skal strikke 1 retmaske i alle masker hele rækken hen.

Vigtig information til strikkediagrammet

I strikkediagrammet kan du se firkanter der er helt hvid, og alle de hvide firkanter skal du erstatte med at strikke 1 retmaske, når du strikker på en lige række. Og når du strikker på en ulige række, så skal alle hvide firkanter, erstattes med at du strikker 1 vrangmaske.

Og du vil også se firkanter med en sort cirkel i, og alle de firkanter med den sorte cirkel i, skal du erstatte med at strikke 1 vrangmaske, når du strikker en lige række. Og når du strikker på en ulige række, så skal du erstatte alle firkanterne med den sorte cirkel i, ved at strikke 1 retmaske.

Hele strikkemønstret ses fra retside / forsiden, så du skal vær opmærksom på, at når du strikker fra vrangsiden, så skal du strikke maskerne som jeg har beskrevet lige her op over.

OBS!

Når du har strikket klude frem til du har 1 række tilbage, så skal du afslutte med at strikke 1 vrangmaske i alle masker, for du strikker fra retsiden af. Du skal samtidig med at strikke 1 vrangmaske i alle masker, også lukke masker af, hver gang du har strikket 2 vrangmaske. Og når du skal lukke masker af, så skal du trække masken der sidder bagerst, ud over den forreste maske og videre ud over strikkepindens spids.

Klude strikkeopskrift

Opstart

Du skal starte med at slå 76 masker op, og vend herefter dit strikkearbejde om.

Række 1

Strik 1 retmaske i den første maske, og indsæt 1 markerings ring i denne maske.

Strik 1 retmaske, i de efterfølgende 75 masker, og vend dit strikkearbejde om.

Nu har du strikke den nederste række nr 1, og du startet med at strikke den første maske, i nederste venstre hjørne. I strikkediagrammet er du startet der, hvor du kan se den røde pil i nederste venstre hjørne.

Du fortsætter nu med at strikke række 2 efter strikkediagrammet, og du skal i gang med at strikke på retsiden.

Husk at du ser strikkediagrammet fra retsiden, og alle lige rækker er på retsiden, og på alle ulig rækker strikker du på vrangsiden. Og du erstatter alle hvide firkanter, ved at strikke 1 vrangmaske. Og alle firkanterne med den sorte cirkel, erstatter du ved at strikke 1 retmaske, lige som jeg beskrev oppe i informationerne til strikkeopskriften.

Afslutning

Når du har strikket frem til og med række 93, så skal du slutte af med at strikke række 94. Og du skal strikke 1 vrangmaske i alle masker, og samtidig med at du strikke 1 vrangmaske i alle masker, så skal du lukke 1 maske af, hver gang du har 2 masker på den strikkepind du strikker med.

Slut af

Til slut når du har 1 løkke tilbage på din strikkepind, så klipper du garnet 20 centimeter fra din strikkepind, og du sætter nu masken over på din hæklenål.

Vikle garnet om din hæklenål, træk herefter garnet igennem masken på din hæklenål, og sørg for at stram rigtig godt til i garnet.

Træk herefter op i løkken på din hæklenål, så du får trukket hele garnenden op igennem masken.

Sy nu garnenden ind imellem nogle masker og rækker på vrangsiden, og sørg for at du får skjult den godt.

Du har nu strikket din klud med påskelilje mønstret færdigt, og jeg håber du får stor glæde af den.

Hvis du i stedet for en påskelilje heller vil strikke en pinselilje, så kan du vælge at strikke den i hvidt garn.

Får du brug for hjælp undervejs, så kom og vær med i min gruppe. Husk du er altid velkommen, til at dele et billed med mig på Garnmaskens facebook side.

Rigtig god strikke fornøjelse.

Venlige hilsner

Anne-Pia

Du kan også strikke en klud med et lilje mønster og et tulipan mønster

Påskelilje mønster på strikkediagram til klud