sommerfugleklud

Sommerfugleklud hækleopskrift

Sommerfugleklud er hæklet med 6 sommerfugle på hver række, og der skal hækles 7 rækker i alt med sommerfugle.

Kludens bredde

Hvis du gerne vil hækle en sommerfugleklud, men ikke ønsker den skal være så bred som min, så har jeg skrevet til sidst i hækleopskriften hvor mange masker du så kan vælge at slå op med i stedet for.

Garn

Sommerfuglekluden hækles med enten Mayflower Cotton 8/4Mayflower Cotton 8/4 JuniorKJ Strik Bomuldsgarn 8/4 eller GB Cotton 8

Hvorfor hækler jeg med dette garn

Grunden til at jeg kun hækler alle mine klude med et af disse garnmærker, er fordi jeg kan vaske alle mine klude i vaskemaskinen på finvask vaskeprogram, ved op til 60 grader.

Mål

Bredden bliver cirka 32 centimeter.

Længden bliver cirka 27 centimeter.

Du skal bruge

1 nøgler Mayflower Cotton 8/4

Eller

1 nøgle Mayflower Cotton 8/4 Junior

Eller

1 nøgle KJ Strik bomuldsgarn 8/4

Eller

1 nøgle GB Cotton 8

Hæklenål nummer 3:00 millimeter

1 stoppenål

1 saks

Hækleteknikker

Hækleløkke

Luftmasker

Spring masker over

Hækle masker omkring luftmasker

Hækle stangmasker

Hækle lange stangmasker, ned omkring luftmaskerne på sidste række og på rækken lige før den sidste række, og videre ned i stangmasken, på rækken lige før den række med luftmasker.

Hækle filet hækling

Gentag fra * til *.

Afslutte dit hæklearbejde

Informationer til hækleopskrifterne

Ind du går i gang med at hækle din sommerfugleklud, så er det meget vigtigt du læser hele hækleopskriften igennem.

Alle rækker er detaljeret beskrevet, og er skrevet uden forkortelser.

En ting der er meget når du hækler din sommerfugleklud er, at du skal sørge for at hækle helt almindeligt. Så hvis du ved at du normalt hækler stramt, så vil jeg anbefale dig at du hækler med en hæklenål der et ½ eller et helt nummer større. Hvis du ved at du normalt hækler for løst, så vil jeg anbefale dig at du hækler med en hæklenål der er et ½ eller et helt nummer mindre.

Hver gang du har hæklet den sidste maske på alle rækker på din sommerfugleklud, så skal du afslutte med at hækle 3 luftmasker, og de 3 luftmasker erstatter ikke den første stangmaske på hver ny række.

Hækleopskrift

Sommerfugleklud filet hæklemønster

Du skal starte med at danne en garnløkke af dit garn, og sæt garnløkken på din hæklenål nummer 3:00 millimeter.

Nu slår du 78 luftmasker op, og du skal ikke vende dit hæklearbejde om.

Række 1

Hækl 1 stangmaske, i den fjerde luftmaske forreste maske led.

Hækl 1 stangmaske, i alle efterfølgende luftmaskeres forreste maske led.

Når du har hæklet række 1 færdigt, så skal du have hæklet 75 stangmasker, hele rækken hen.

Hækl 3 luftmasker, og de 3 luftmasker erstatter ikke den første stangmaske på den næste række.

Vend dit hæklearbejde om.

Række 2

Hækl 1 stangmaske, i alle masker hele rækken hen.

Du skal have hæklet 75 stangmasker, når du har hæklet række 2 færdigt.

Hækl 3 luftmasker, og de 3 luftmasker erstatter ikke den første stangmaske på den næste række.

Vend dit hæklearbejde om.

Sommerfugleklud rækkerne

På række 3 og 4 skal du hækle 8 luftmasker lige efter hinanden, og du skal sørge for ikke at hækle hver af de 8 luftmasker for stramt. De 8 luftmasker du hækler 6 gange hele rækken hen på række 3 og 4, er dem der kommer til at danne selve sommerfuglenes vinger på din sommerfugleklud.

Række 3

Hækl 1 stangmaske, i de første 4 masker.

*Hækl 8 luftmasker.

Spring 7 masker over.

Hækl 1 stangmaske, i de næste 5 masker*.

Gentag fra * til *, frem til du har 11 masker tilbage.

Hækl 8 luftmasker.

Spring 7 masker over.

Hækl 1 stangmaske, i de sidste 4 masker.

Hækl 3 luftmasker, og de 3 luftmasker erstatter ikke den første stangmaske på den næste række.

Vend dit hæklearbejde om.

Række 4

Hækl 1 stangmaske, i de første 4 masker.

*Hækl 8 luftmasker.

Spring 5 stangmasker over.

Hækl 1 stangmaske, i de næste 5 masker*.

Gentag fra * til *, frem til du har 11 masker tilbage.

Hækl 8 luftmasker.

Spring 5 stangmasker over.

Hækl 1 stangmaske, i de sidste 4 masker.

Hækl 3 luftmasker, og de 3 luftmasker erstatter ikke den første stangmaske på den næste række.

Vend dit hæklearbejde om.

På række 5 skal du hækle lange dobbelte stangmasker, og det er meget vigtigt at du ikke kommer til at stramme alle de dobbelte stangmasker for meget. For de lange dobbelte stangmasker, er dem du skal danne selve sommerfuglenes krop med på din sommerfugleklud.

Række 5

Hækl 1 stangmaske, i de første 3 masker.

*Hækl 2 stangmasker, i den næste maske.

Hækl 2 luftmasker.

Hækl 1 dobbelt stangmaske, ned i den 4. stangmaske, af de 7 stangmasker du sprang over på række 3.

Og den dobbelte stangmaske, skal både ned omkring de 2 x 8 luftmasker på række 3 og 4, og så samtidigt ned i den 4. stangmaske af de 7 stangmasker du sprang over på række 3.

Det er meget vigtigt at du ikke får hæklet dine dobbelte stangmasker for stramt, de må godt være lidt løse, men dog heller ikke alt for løse.

Hækl 2 luftmasker.

Hækl 2 stangmasker, i den næste maske.

Hækl 1 stangmaske, i de næste 3 masker*.

Gentag fra * til *, frem til du har de 8 luftmasker og 4 masker tilbage.

Hækl 2 luftmasker

Hækl 2 stangmasker, i den efterfølgende stangmaskemaske.

Hækl 1 stangmaske, i de sidste 3 masker.

Hækl 3 luftmasker, og de 3 luftmasker erstatter ikke den første stangmaske på den næste række.

Vend dit hæklearbejde om.

Række 6

Hækl 1 stangmaske, i de første 5 masker.

Hækl 2 stangmasker, omkring de 2 luftmasker.

Hækl 1 stangmaske, i dobbelt stangmasken lige efter.

Hækl 2 stangmasker, omkring de 2 luftmasker.

* Hækl 1 stangmaske, i de næste 7 masker.

Hækl 2 stangmasker, omkring de 2 luftmasker.

Hækl 1 stangmaske, i dobbelt stangmasken lige efter.

Hækl 2 stangmasker, omkring de 2 luftmasker*.

Gentag fra * til *, frem til du har 5 stangmasker tilbage.

Hækl 1 stangmaske, i de sidste 5 stangmasker.

Når du har hæklet række 5 færdigt, så skal du have hæklet 75 stangmasker hele rækken hen.

Hækl 3 luftmasker, og de 3 luftmasker erstatter ikke den første stangmaske på den næste række.

Vend dit hæklearbejde om.

Du skal nu gentage rækker 2 – 3 – 4 – 5 og 6, lige indtil du har hæklet 7 rækker med sommerfugle i alt på din sommerfugleklud, og din sommerfugleklud vil nu måle cirka 25 – 26 centimeter.

Sørg for at du får sluttet af så du har hæklet række 6, for du skal til sidst hækle en sidste række. Så det kommer til at ender med at du får hæklet 2 rækker med stangmasker i toppen, lige som da du startet med at hækle din sommerfugleklud.

Den sidste række

Hækl 1 stangmaske, i alle masker hele rækken hen.

Du skal have hæklet 75 stangmasker, hele rækken hen på den sidste række.

Nu har du fået hæklet hele din sommerfugleklud færdigt, og du skal nu slutte garnet af.

Afslut garnet hvis du hækler med farveskift

Hækl 1 luftmasker, og stram rigtig godt til i garnende, så luftmasken lukker sig helt sammen. Klip garnet over end 15 centimeter, eller en garnende der er lang til at du kan hæfte garnende bagefter.

Hæft alle garnenderne

Sy til sidste alle garnenderne ind imellem nogle masker og rækker, så du får hæftet garnenden rigtig godt.

Du har nu hæklet din sommerfugleklud færdigt, og den vil nu måle cirka 32 centimeter langt, og 27 centimeter i bredden.

En sommerfugleklud

Hvis du ikke vil have at din sommerfugleklud bliver så bred, så kan du godt vælge at hækle din sommerfugleklud mindre.

Hvor mange luftmasker skal du slå op til en mindre klud

Til en sommerfugleklud der skal måle cirka 28 centimeter bred, skal du i stedet for at slå de 78 luftmasker op til at starte med, slå 66 luftmasker op.

Du skal herefter sørge for at gentage sommerfugle rækkerne, så du får din sommerfugleklud i en længde der passer til den længde du ønsker den skal have.

Til et mindre håndklæde eller viskestykke

Du kan vælge at slå 149 luftmasker op til at starte med, og så vil du et mindre håndklæde eller viskestykke, der vil komme til at måle cirka 63 centimeter bred.

Når du hækler et mindre håndklæde eller viskestykke, så skal du huske at gentage sommerfugle rækkerne, lige indtil du får et mindre håndklæde eller viskestykke der har den længde du ønsker det skal have.

Hvor mange masker hvis du vil hækle et tæppe

Jeg kan ikke svarer dig på hvor mange luftmasker du vil skulle starte med at slå op, hvis du rigtig gerne vil hækle et tæppe med sommerfugle rækker.

Hvad gør du så

Hvis det var mig der skulle hækle et tæppe med sommerfugle rækker, så ville jeg startet med at hækle en klud eller et mindre håndklæde eller viskestykke.

Når jeg så har hæklet det færdigt, så vil jeg måle det. Og så vil jeg ud fra hvad målet bliver, regne mig frem til hvor mange luftmasker jeg skal starte med at slå op.

Tip til hvis du vil hækle et tæppe

Hver sommerfugle hæklemønster rapport gentages på en sådan måde, at du skal slå 12 luftmasker mere op, for så får du hæklet en sommerfugle mere pr række du ønsker tæppet skal være bredder med.

Hvis du får brug undervejs, så kom og vær med i min gruppe

Venlige hilsner

Anne-Pia