Billed 1 af savle hagesmæk i blondemønster

Billed: Suzanne Møller Christiansen, Copyright

Savle hagesmæk i hæklet blondemønster

Design og hækleopskrift af Anne-Pia Hansen

Savle hagesmæk hækleopskriften, er skrevet uden forkortelser, og alle rækker er detaljeret beskrevet.

Suzanne Møller Christiansen der er et gruppemedlem i min gruppe, havde brug for hjælp i forbindelse med at hun skulle hækle en savle hagesmæk. Jeg spurgte om hun ville teste min hækleopskrift på en savle hagesmæk hvis jeg skrev den. Det sagde hun ja til, og jeg fik samtidig lov til at bruge de billeder hun havde taget af sin færdig hæklet savle hagesmæk i blondemønster.

Hun opfandt en måde at lave et knappehul på, og det er efter min mening rigtig smart fundet på. For når du har slået alle luftmaskerne op, så hæklet du stangmasker på den første række. Og du skal på den første række springe et antal luftmasker op, og så hækle den første stangmaske i eksempelvis den femte luftmaskes forreste maske led.

De luftmasker du springer over, bliver dem du skal bruge som knappehul når savle hagesmækken er færdig.

Da hun havde hæklet den færdig, syede hun en sød blomster knap fast imellem de sidste 2 stangmasker. Det er på den samme række, men i den modsatte ende, af luftmaskerne som hun sprang over og lavet til et knappehul.

Lige under hækleopskriften har jeg indsat en billedvejledning, så du kan se hvordan de 2 første rækker skal hækles. Og på billedvejledningens sidste 3 små billeder nederst, kan du se hvordan de næste 3 rækker starter. Den sjette række hækles, på samme måde som den femte række.

Savle hagesmækken er hækle af 8/4 garntypen i 100 % bomuldsgarn, og i den forbindelse hæklet jeg den naturfarvet i Infinity Hearts Rose. Dette garn egner sig rigtig godt til savle hagesmækker, fordi det er dejligt blødt og virker ikke så tungt i det. Du kan også vælge at hækle den af, Järbo 8/4 samt Mayflower Cotton 8/4.

billed med infinity Hearts Rose

Det skal du bruge:

1 nøgler 100 % bomuldsgarn, af garntypen 8/4

1 hæklenål nummer 3:00 millimeter

1 stoppenål

1 saks

Hækleteknikker:

Hækleløkke

Luftmasker

Stangmasker

Hækle knaphul af luftmasker

Hækle V-mønster

Hækle dobbelt V-mønster

Hækle tredobbelt V-mønster

Hækle firedobbelt V-mønster

Afslutte dit hæklearbejde.

Informationer til hækleopskriften:

Det er vigtigt at du læser hele hækleopskriften igennem, inden du går i gang med at hækle savle hagesmækken.

Når du har slået alle luftmaskerne op, så skal du springe de første 4 luftmasker over. Hækle herefter 1 stangmaske i den femte luftmaskes forreste maske led, og hækle herefter 1 stangmaske i alle efterfølgende luftmaskers forreste maske led, hele række 1 hen.

Hækle 3 luftmasker, og vend dit hæklearbejde om.

De 3 luftmasker, erstatter den første stangmaske på den næste række. Og du afslutter alle efterfølgende rækker, på denne måde.

Hver gang du har hæklet en række næsten færdig, så skal du afslutte rækken med at hækle 1 stangmaske i den tredje luftmaske. Det er de 3 luftmasker, du hæklet lige inden du vente dit hæklearbejde om, da du var færdig med at hækle på den forrige række.

Hækleopskriften:

Start med at dan en hækleløkke af garnet, og sæt den på din hæklenål nummer 3:00 millimeter.

Hækle 64 luftmasker.

Række 1

Spring de 4 første luftmasker over, det er dem der sidder tættes ind imod din hæklenål.

Hækle 1 stangmaske, i den femte luftmaskes forreste maske led.

Hækle 1 stangmaske, i alle efterfølgende luftmaskers forreste maske led.

Hækle 3 luftmasker.

Vend dit hæklearbejde om.

Det skal ende med at du har hæklet, 60 stangmasker hele rækken hen.

Række 2

Spring den første maske over, den erstattes af de 3 luftmasker.

*Hækle 1 V-mønster i den anden maske, på følgende måde:

1 stangmaske + 2 luftmasker og 1 stangmaske, i den næste maske.

Spring 1 maske over.

Hækle 1 stangmaske, i den næste maske.

Spring 1 maske over*.

Gentag fra * til * hele rækken hen, frem til du har 2 masker tilbage.

Spring 1 maske over, det er den anden sidste maske.

Hækle 1 stangmaske, i den næste sidste maske.

Du skal have hæklet 15 v-mønster, hele rækken hen.

Hækle 3 luftmasker.

Vend dit hæklearbejde om.

Række 3

Spring den første stangmaske over, de 3 luftmasker erstatter den første stangmaske.

*Hækle 1 dobbelt V-mønster på følgende måde, du skal hækle det omkring luftmaskerne i V-mønstret på række 2:

Hækle 2 stangmasker + 2 luftmasker + 2 stangmasker omkring luftmaskerne, i V-mønsteret på række 2.

Hækle 1 stangmaske, i den ene stangmaske*.

Gentag fra * til *, frem til og med de 3 luftmasker du i starten af række 2.

Hækle 1 stangmaske, i den tredje luftmaske.

Du skal have hæklet 15 dobbelte V-mønster, hele rækken hen.

Hækle 3 luftmasker.

Vend dit hæklearbejde om.

Række 4

Spring den første maske over, de 3 luftmasker erstatter denne første stangmaske.

*Hækle et tredobbelt V-mønster på følgende måde, omkring luftmaskerne i det dobbelte V-mønsteret på række 3:

Hækle 3 stangmasker + 2 luftmasker og 3 stangmasker, omkring luftmaskerne i det dobbelte V-mønster på række 3.

Hækle 1 stangmaske, i den ene stangmaske*.

Gentag fra * til * frem til og med de 3 luftmasker, du hæklede lige efter du havde hæklede række 2 færdigt.

Hækle 1 stangmaske, i den tredje luftmaske.

Du skal have hæklet 15 tredobbelte V-mønster, hele rækken hen.

Hækle 3 luftmasker.

Vend dit hæklearbejde om.

Række 5

Spring den første stangmaske over, de 3 luftmasker erstatter den første stangmaske.

*Hækle et firedobbelt V-mønster på følgende måde, omkring luftmaskerne på det tredobbelte V-mønster på række 4:

Hækle 4 stangmasker + 2 luftmasker og 4 stangmasker, omkring luftmaskerne i det tredobbelte V-mønster på række 4.

Hækle 1 stangmaske, i den ene stangmaske*.

Gentag fra * til *, frem til og med de 3 luftmasker du hæklede lige inden, du vende dit hæklearbejde om, da du havde hæklede række 3 færdigt.

Hækle 1 stangmaske, i den tredje luftmaske.

Du skal have hæklet 15 firedobbelte V-mønster, hele rækken hen.

Hækle 3 luftmasker.

Vend dit hæklearbejde om.

Række 6

Spring den første stangmaske over, de 3 luftmasker erstatter den første stangmaske.

*Hækle firedobbelt V-mønster på følgende måde, omkring luftmaskerne i midten på det firedobbelte V-mønster på række 5:

Hækle 4 stangmasker + 2 luftmasker og 4 stangmasker, omkring luftmaskerne i midten på det firedobbelte V-mønster på række 5.

Hækle 1 stangmaske, i den ene stangmaske*.

Gentag fra * til *, frem til og med de 3 luftmasker du sluttet af med hækle, da du havde hæklede række 4 færdig, og så herefter vendte dit hæklearbejde om.

Hækle 1 stangmaske, i den tredje luftmaske.

Du skal have hæklet 15 firedobbelte V-mønster, hele rækken hen.

Hækle 1 luftmasker.

Klip garnet 20 centimeter fra din hæklenål, og træk herefter i hækleløkken på din hæklenål, så garnenden trækkes op igennem luftmasken.

Sy nu med stoppenålen, garnenderne ind imellem nogle masker og rækker på vrangsiden, af dit hæklearbejde.

Sy knappen i, imellem de 2 første stangmasker på række 1. Husk det skal være i den modsatte ende, af hvor du kan se de 4 luftmasker, som du startede med at springe over, da du skulle hækle den første stangmaske på række 1.

Du har nu hæklet Savle hagesmæk i blondmønster færdigt, og jeg håber du er tilfreds med den.

Hvis du undervejs får brug for hjælp, så kom og vær med i min gruppe.

Fortsat god hæklefornøjelse.

Venlige hilsner

Anne-Pia Hansen

Billed 2
Billed 3
Billed 4

Billed: Suzanne Møller Christiansen, Copyright