Billed minipung

Mini pung hækleopskrift

Du kender helt sikkert til det med at mønten til kundevognen er blevet væk, eller også så har du ikke lige den mønt til den. Så kan denne mini pung være en stor hjælp, fordi du vil have plads til enten en 10 eller 20 krones mønt.

Hækleopskriften er lige til at gå i gang med, og hele minipung hækles af fastmasker. Og lige bag om knaphullet, skal du hækle 2 halve stangmasker som du springer over når du hækler selve knaphullet. Opskriften er ikke svær, så alle vil kunne hækle denne mini pung.

Hvis du har en rest garn der vejer omkring 10 gram, så vil du have nok garn til at hækle denne mini pung.

Du skal bruge

1 nøgle Mayflower Cotton 8/4 Junior, i farven lyseblå nr 1479

1 nøgle Mayflower Cotton 8/4 Junior, i farven blå 1420

Hæklenål nummer 2:50 mm

1 målebånd

4 markerings ringe

1 stoppenål uden spids, til at sy garnenderne ind imellem nogle masker og rækker til slut

1 knap, på 12 mm i diameter

1 nøglering, på 3 centimeter i diameter

Hækleteknikker

Hækle løkke

Luftmasker

Fastmasker

Kædemasker

Halve stangmasker

Hækle mini pungen sammen med kædemasker

Hæft alle garnender.

Hækle en rem og sy den fast på rygsiden, af pungen

Information til hækleopskriften

Du skal starte med at læse hele hækleopskriften igennem, inden du går i gang med at hækle din mini pung.

Hver gang du har hæklet en række færdigt, så skal du hækle 2 luftmasker. De 2 luftmasker erstatter ikke den første fastmaske du skal hækle, så sørg for at få hæklet den første fastmaske i den sidste fastmaske du hæklet på den sidste række.

Når du hækler fastmaskerne på hver række, så skal du sørge for at hækle dem så de ikke bliver for løse. Her er det vigtigt at du heller ikke får hæklet dem alt for stramt, for så vil din mini pung blive kegleformet.

Hækleopskrift

Start med at danne en hækle løkke af mayflower cotton 8/4, og sæt hækle løkken på din hæklenål nr 2:50 mm.

Slå 12 luftmasker op.

Række 1

Hækle 1 fastmaske, i den tredje luftmaskes forreste maske led.

Hækle 1 fastmaske, i alle efterfølgende luftmaskers forreste maske led.

Du skal have hæklet 10 fastmasker, hele række 1 hen.

Hækle 2 luftmasker.

Vend dit hæklearbejde om.

Række 2

Hækle 1 fastmaske, i hver af de 10 fastmasker.

Du skal have hæklet 10 fastmasker, hele række 2 hen.

Nu skal du gentage række 2, lige ind til du har hæklet 22 rækker i alt. Læg din 20 krone oven på det hæklet stykke, og næsten op til den 21 rækkes kant.

Buk nu det andet korte stykke op til den 22´ende rækkes kant, og hvis det nu dækker din 20 krone, så er selve møntpungen hæklet færdigt.

Stykket skal måle cirka 7,2 centimeter langt, og det skal måle cirka 3,6 cm i bredt.

Hvis den ikke dækker din 20 krone, så hækle 1 række mere. Og tjek igen om det dækker din 20 krone, og gør den det så er du færdigt med at hækle pungen. Hvis ikke den dækker, så gentager du med at hækle 1 række. Og dette gør du lige ind til din 20 krone bliver dækket, og så skal du slutte af som beskrevet herunder.

På billed 1 efter hækleopskriften kan du se at stykket til min mini pung er hæklet færdigt, og på billed 2 kan du se at den er blevet stor nok.

Klip garnet 15 til 20 centimeter fra din hæklenål, træk nu i løkken på din hæklenål så garnenden bliver trukket op igennem den sidste hæklet fastmaske.

Sy nu de 2 garnender, ind igennem nogle masker og rækker på vrangsiden.

Hækle siderne sammen

Start med at dan en hækleløkke af det mørkeblå garn, og sæt din på din hæklenål.

Og du skal nu i gang med at hækle siderne sammen, og du skal hækle 1 fastmasker i alle de 10 masker, du startet med at hækle fastmasker i da du begyndte at hækler pungen.

Hækle 2 luftmasker.

Fold herefter pungen op, og hækle så 1 kædemaske i den første maske. Og husk du skal hækle igennem begge sider på pungen, og du skal hækle i den samme maske som du lige har hæklet den sidste af de 10 fastmaske i.

*Hækle 1 kædemaske i den efterfølgende maske*.

Gentag fra * til *, hen til og med hjørnet.

Du skal have hæklet 11 kædemasker, hen til det første hjørne.

Drej pungen, så du kan hækle på ombukket på pungen i bunden.

*Hækle 1 kædemaske i den efterfølgende maske*.

Gentag fra * til *, hen til og med de næste hjørnet.

Du skal have hæklet 9 kædemasker, hen til næste hjørne.

*Hækle 1 kædemaske i den efterfølgende maske*.

Gentag fra * til *, hen til og med de næste hjørnet.

Du skal have hæklet 11 kædemasker, hen til og med den første af de 10 fastmasker, du hæklet med det mørkeblå garn.

Hækle 2 luftmasker.

På billederne fra billed 3 til og med billed 8 efter hækleopskriften, kan du se hvordan det ser ud da jeg hæklede pungen sammen med kædemasker hele vejen rundt.

Hækle pungens lukke klap

*Hækle 1 fastmaske, i hver af de 10 masker.

Hækle 2 luftmasker*.

Vend dit hæklearbejde om.

Gentag fra * til *, lige ind til du har hæklet 5 rækker med fastmasker.

Række 6

Hækle de 1 fastmaske, i de første 4 masker.

Hækle 6 luftmaske, du skal sørge for at stramme hver af de 6 luftmasker lidt til.

Spring de næste 2 masker over.

Hækle 1 fastmaske, i de sidste 4 masker.

Hækle 2 luftmasker.

Vend dig hæklearbejde om.

Række 7

Hækle 1 fastmaske, i de første 4 masker. Pas på ikke at komme til at hækle, den fjerde fastmaske omkring de 6 luftmasker.

Hækle 1 halv stangmaske, i den først af de 2 masker du sprang over på række 6, lige efter du havde hækle de 6 luftmasker. Pas på, at du ikke kommer til at hækle den halve stangmaske omkring de 6 luftmasker.

Hækle 1 halv stangmaske, i den næste maske.

Hækle 1 fastmaske, i de sidste 4 masker.

Hækle 2 luftmasker.

Vend dit hæklearbejde om.

Række 8

Hækle de 2 første masker, sammen til 1 fastmaske.

Hækle 1 fastmaske, i de næste 6 masker.

Hækle de 2 sidste masker, sammen til 1 fastmaske.

Hækle 2 luftmasker.

Vend dig hæklearbejde om.

Række 9

Hækle de 2 første masker, sammen til 1 fastmaske.

Hækle 1 fastmaske, i de næste 4 masker.

Hækle de sidste 2 masker, sammen til 1 fastmaske.

Hækle 2 luftmaske.

Vend dit hæklearbejde om.

Række 10

Hækle de 2 første masker, sammen til 1 fastmaske.

Hækle 1 fastmaske, i de næste 2 masker.

Hækle de 2 sidste masker, sammen til 1 fastmaske.

Række 11

Hækle de 2 første masker, sammen til 1 fastmaske.

Hækle de 2 sidste masker, sammen til 1 fastmaske.

Hækle 1 luftmaske.

Klip garnet end cirka 15 centimeter fra din hæklenål.

Sy nu garnenden ind imellem nogle og masker og rækker, på vrangsiden af lukke klappen.

Du skal nu sy knappen i, og sørg for at du får syet den på så det passer med at luftmaske kæde, kan trækkes ned omkring knappen.

Remmen til nøgleringen

Du skal nu hækle med det lyseblå garn, og du skal starte med at slå 5 luftmasker op.

Række 1

Hækle 1 fastmaske, i den tredje luftmaskes forreste maske led, talt fra din hæklenål af.

Hækle 1 fastmaske, i de næste 2 luftmaskers forreste maske led.

Hækle 2 luftmasker.

Vend dit hæklearbejde om.

**Række 2

Hækle 1 fastmaske, i alle 3 masker.

Hækle 2 luftmasker.

Vend dit hæklearbejde om **.

Gentag række 2, lige ind til du har hæklet 19 rækker i alt.

Række 20

Hækle 1 fastmaske, i alle 3 masker. Hækle 1 luftmaske.

Klip garnet cirka 20 – 25 centimeter fra din hæklenål.

Træk garnet op igennem luftmaske, og sæt nøgleringen ind omkring remmen.

Og sy så remmen fast på mini pungen, men sørg for at du får syet den fast, så den sidder lige midt bag på pungen.

Slut af med at sy alle garnenderne, ind imellem nogle masker og rækker på vrangsiden.

Du har nu syet din mini pung færdigt, og jeg håber du får glæde af den.

Rigtig god hæklefornøjelse

Venlige hilsner

Anne-Pia

Billed af mini pung hækler færdigt

Billed af mini pung hækles sammen