Blomsternet hækleopskrift
Blomsternet
Blomsternet hækleopskrift er en opskrift på et net du kan bruge til både indkøb og strandture, samt mange andre ting. Nettet fylder ikke ret meget, så du kan have det med når du skal på farten.
Hækling af blomsternettet
Du kan hækle dit blomsterne med en mindre og større hæklenål, men hvis du hækler med en større hæklenål, så vil du få brug for mere garn. Og hvis du vælger at hækle med en mindre hæklenål, så vil du sikke bruge mindre garn, men sørg for at du får købt garn så du er sikker på at du har nok.
Du skal bruge til et blomsternet
5 nøgler Drops Safran i farven Petrol nr 51. Denne farve er til blomster bunden på nettet der er hæklet i, det er det til højre på billedet her op over.
2 nøgler Drops Safran i farven Cerise nr 55, og denne farve har jeg brugt til at hækle en kædemaske kant med ved hanken, og den er hæklede med dobbelt garn.
HVIS DU VIL BRUGE NOGET ANDET GARN!
Vil du gerne hækle dit blomsternet med noget andet garn, så skal du være opmærksom på hvor mange meter 1 nøgle garn indeholder. Til et blomsternet skal du bruge cirka 1.120 meter i alt, så du skal sørge for at få købt garn, så du er sikker på at du har nok.
Du skal også bruge følgende til dit blomsternet
Hæklenål nr 3:50 mm
8 – 10 markerings ringe
1 saks
1 Stoppenål der passer med, at du kan sy garnender ind imellem nogle masker og rækker på vrangsiden / indersiden.
Mål på et blomsternet
Bundens diameter cirka 26 centimeter
Højden cirka 40 centimeter
Hækleteknikker
Luftmasker
Kædemasker
Fastmasker
Halve stangmasker
Stangmasker
Dobbelte stangmasker
5 – dobbelt stangmasker
Hækle 2 stangmasker sammen
Hækle 3 stangmasker sammen
Afslutte rækker med 1 kædemaske i den første maske
Slutte garnet af undervejs når du skifter garnnøgle
Sy og hæft alle dine garnender, ind imellem nogle masker og rækker til sidst, så de bliver hæftet godt ind i dit hæklearbejde.
Informationer til opskriften
Start med at læs hele blomsternet hækleopskriften igennem, INDEN DU GÅR I GANG MED AT HÆKLE DIT BLOMSTERNET.
Om blomsternet hækleopskriften
Hele hækleopskriften er skrevet uden forkortelser, og alle rækker er detaljeret beskrevet. Efter hækleopskriften har jeg indsat nogle billedvejledninger, som kan være en hjælp undervejs.
Blomsternet bund hækleopskrift
Start
Dan en hækleløkke af garnet.
Hækl 8 luftmasker.
Række 1
Samle de 8 luftmasker med 1 kædemaske, ved at hækle 1 kædemasken ind i den første af de 8 luftmasker.
Række 2
Hækl 2 luftmasker, de erstatter ikke den første fastmaske.
Hækl 15 fastmasker omkring luftmaskerne.
Afslut med at hækle 1 kædemaske, ind i den første fastmaske.
Du skal have hæklet 15 fastmasker, når du har hæklet række 2 færdig.
Første blomsterblads række
Række 3
Hækl 2 luftmasker, og de 2 luftmasker erstatter ikke den første halve stangmaske.
Hækl 1 halv stangmaske, i den første fastmaske (der er den du hæklede kædemasken i, da du afsluttede række 2).
*hækl 6 luftmasker.
Spring de næste 2 fastmasker over.
Hækl 1 halv stangmaske i den tredje fastmaske *.
Gentag fra * til * hele rækken rundt.
Afslut med at hækle 1 kædemaske, i den første halve stangmaske, og slut af med at stram til i kædemasken så den lukker sig helt sammen.
Når du har hæklede række 3 færdig, så skal du have hæklet 5 buer hele vejen rundt. Og du skal også have hæklet 5 buer med 6 luftmasker, samt have hæklet 5 halve stangmasker.
Anden række på første blomsterblads række
Række 4
Hækl 1 kædemaske omkring luftmaskebuen, og stram til i kædemasken så den lukker sig helt sammen.
Hækl 2 luftmasker, og stram lidt til i hver af de 2 luftmasker, og de tæller ikke som 1 ny maske.
Hækl 1 fastmaske omkring den samme luftmaskebue
Hækle nu 9 stangmasker mere omkring den samme luftmaskebue
Hækl 1 fastmaske omkring den samme luftmaskebue.
*Hækl nu 1 fastmaske og 9 stangmasker og 1 fastmaske, omkring den næste luftmaskebue*.
Gentag fra * til * rækken rundt, så du får hæklet omkring alle 5 luftmaskebuer.
Slut af med at hækle 1 kædemaske i den første fastmaske, der er den første du hæklede da du begyndte at hækle række 4.
Antal masker
Når du har hæklede række 4 færdig, så skal du have hæklet 5 x 2 fastmasker og 5 x 9 stangmasker.
Første række på anden blomsterblads række
På den næste række, skal du kun hækle luftmasker og halve stangmasker. Og alle de halve stangmasker, skal du hækle bag omkring den halve stangmaskes stolpe som du hæklede på række 3.
Række 5
Hækl 1 luftmaske.
Hækl 1 halv stangmaske, bag omkring den halve stangmaske stolpen på række 3, som du har lige under der hvor du hæklede 1 kædemaske i den første fastmaske da du afsluttede række 4.
Hækl 8 luftmasker
Hækl 1 halv stangmaske bag omkring den halve stangmaske stolpen på den efterfølgende halve stangmaske på række 3.
*hækle 8 luftmasker, og hækle 1 halv stangmaske bag omkring stangmaske stolpen på den efterfølgende halve stangmaske på række 3*.
Gentag fra * til * rækken rundt, så du har hæklet de sidste 8 luftmasker til det femte og sidste blomster blad.
Hækl 1 kædemaske, i den første halve stangmaske du hæklede til at starte med.
Når du har hæklet række 5 færdig, så skal du have hæklede 5 halve stangmasker omkring 5 halve stangmasker, og du skal også have hæklet 5 x 8 luftmasker.
Anden række på den anden blomsterblads række
Række 6
Hækl 1 kædemaske omkring luftmaskebuen med de 8 luftmasker
Hækl 2 luftmasker.
Fortsætter med at hækle på den måde, som jeg har beskrevet lige herunder.
Hækl 1 fastmaske – 3 stangmasker – 5 dobbelte stangmasker – 3 stangmasker og 1 fastmaske omkring den samme luftmaskebue.
*Hækl 1 fastmaske – 3 stangmasker – 5 dobbelte stangmasker – 3 stangmasker og 1 fastmaske omkring den næste luftmaskebue*
Gentag fra * til * rækken rundt, afslut med at hækle 1 kædemaske i den første fastmaske.
Når du har hæklet række 6 færdig, så skal du have hæklede 5 x 1 fastmaske – 3 stangmasker – 5 dobbelte stangmasker – 3 stangmasker og 1 fastmaske omkring en luftmaskebue.
Og du skal også have hæklede 1 kædemaske omkring den første luftmaskebue, og 2 luftmasker samt have sluttet af med at hækle 1 kædemaske i den første fastmaske.
Første række på den tredje blomsterblads række
Række 7
Hækl 2 luftmasker, og de erstatter ikke den første fastmaske.
Hækl 1 fastmaske i den første fastmaske som du afsluttet med at hækle kædemasken i, da du afsluttet række 6.
Hækl 8 luftmasker
Hækl 1 fastmaske i den femte luftmaske fra hæklenålen
Hækl 3 luftmasker
Hækl 1 fastmaske i tredje dobbelte stangmaske af de 5 dobbelte stangmasker.
*hækl 8 luftmasker
Hækl 1 fastmaske i den femte luftmaske fra din hæklenål.
Hækl 3 luftmasker
Hækl 1 fastmaske i den første fastmaske på den næste bue. Vær opmærksom på, at den fastmaske godt kan skulde sig lidt imellem de to blomsterblade, så træk lige lidt ud i de to blomsterblade, så du kan komme til at hækle i den rigtig fastmaske.
Hækl 8 luftmasker
Hækl 1 fastmaske i den femte luftmaske fra din hæklenål
Hækl 3 luftmasker
Hækl 1 fastmaske i den tredje af 5 dobbelte stangmaske på den næste bue*.
Gentag fra * til * hele rækken rundt.
Afslut med at hækle 1 kædemaske i den første fastmaske du hæklet, da du startet med at hækle række 7.
Når du har hæklet række 7 færdig, så skal du have hæklede 10 luftmaskebuer med 1 fastmaske i toppen.
Anden række på den tredje blomsterblads række
Række 8
Hækl 1 kædemaske i de første 3 luftmasker, der er lige før luftmaske ringen.
Hækl 1 luftmaske
Hækl 11 stangmasker omkring den først luftmaske ring.
*Hækl 1 luftmaske
Hækle 11 stangmasker omkring den næste luftmaske ring*.
Gentag fra * til * hele vejen rundt.
Afslut med at hækle 1 kædemaske, i luftmasken du hæklede da du startet på række 8.
Når du har hæklet række 8 færdig, så skal du have hæklede 10 stangmaske buer, og du skal også have hæklede 10 x 1 luftmaske.
Første række på den fjerde blomsterblads række
Række 9
Hækl 1 kædemaske i de efterfølgende 6 stangmasker
Hækl 2 luftmasker
Hækl 1 fastmaske i den samme stangmaske, som du hæklet den sjette kædemaske i.
*Hækl 10 luftmasker
Hækl 1 fastmaske i den sjette stangmaske på den næste bue*.
Gentag fra * til * hele rækken rundt.
Slut af med at hækle 1 kædemaske, i den første fastmaske.
Når du har hæklet række 9 færdig, så skal du have hæklede 10 luftmaskebuer, og du skal også have hæklet 10 fastmasker.
Anden række på den fjerde blomsterblads række
Række 10
Hækl 1 kædemaske, omkring luftmaske buen med de 10 luftmasker.
Hækl 2 luftmasker
Hækl 1 fastmaske omkring den samme bue.
Hækl 3 stangmasker – 5 dobbelte stangmasker – 3 stangmasker og 1 fastmaske omkring den samme bue.
*Hækl 1 fastmaske – 3 stangmasker – 5 dobbelte stangmasker – 3 stangmasker og 1 fastmaske omkring den næste luftmaske bue*.
Gentag fra * til * hele vejen rundt.
Afslut med at hækle 1 kædemaske, i den første fastmaske (det er den første fastmaske du hæklet, lige efter de 2 luftmasker række 10).
Når du har hæklet række 10 færdig, så skal du have hæklede 10 luftmaskebuer med 1 fastmaske – 3 stangmasker – 5 dobbelte stangmasker – 3 stangmasker og 1 fastmaske alle luftmaskebuerne.
Gentag rækker
Du skal nu gentage fra række 7 til og med række 10, så du får hæklet disse rækker en gang mere.
Efter gentagelsen
Når du har gentaget de 4 rækker, så skal du have hæklet 20 blomsterblade hele vejen rundt.
Mål
Bunden vil nu måle cirka 25 – 26 cm i diameter.
Slut den sidste række 10 af
Når du har hæklet række 10 færdig, efter du har gentaget rækkerne 7 – 8 – 9 og 10, så skal du afslutte række 10 på følgende måde.
Hækl 1 kædemaske, i den første fastmaske.
Hækl 1 kædemaske, i de 3 stangmasker samt i de første 3 dobbelte stangmasker af de 5, du hæklet i buen.
Vil du skifte garnfarve?
Hvis du vil hækle selve nettet på dit blomsternet i en anden farve, så vil det give rigtig god mening at du afslutter garnet nu.
Slut af
Afslut række 10 med at klippe garnet end 20 centimeter fra hæklenålen, vikle garn enden om din hæklenål og træk det igennem løkke på din hæklenål og stram til.
Buler blomsterbunden?
Hvis blomsterbunden er lidt bulet, så er det helt normalt og kan ikke undgås. Det er noget som kommer til at rette sig ud, når du får hæklet videre på din blomsternettet i højen.
På billedvejledningen med nr 1 til 6 efter hækleopskriften, kan du se hvordan det så ud da jeg hæklede bunden, og du kan se hvordan den kom til at se du da jeg havde hæklet blomsterbund færdig.
Hækleopskrift på nettet til dit blomsternet
Hækle fastmasker bag omkring de dobbelte stangmaskers stolpe
Når du hækler alle fastmaskerne på række 15, så skal du hækle dem alle bag omkring den tredje dobbelte stangmaskes stolpe.
Starter du med en ny garnfarve?
Hvis du starter med en ny garnfarve, så start med at hækleløkke af garnet, og sæt den på din hæklenål.
Starten med en ny farve?
Hvis du hækler med en ny farve, så starter du som jeg har beskrevet lige herunder.
Første række på nettet
Række 15 med en ny garnfarve
Hækl 1 fastmaske bag omkring den tredje dobbelte stangmaskes stolpe af de 5 dobbelte stangmasker på en af buerne.
Hækler du med den samme farve?
Hvis du hækler videre med den samme farve som du hæklet blomsterbladene med, så skal du starte på række 15, på den måde jeg har skrevet lige herunder.
Række 15 med samme garnfarve
Hækl 2 luftmasker, og de erstatter ikke den første fastmaske.
Hækl 1 fastmaske, bag omkring den tredje dobbelte stangmaske, som er den samme du hæklet den sidste kædemaske i, da du afsluttet række 10.
Indsæt 1 markerings ring, i den fastmaske du lige har hæklet, for så du sikker på du får hæklet i den, når du skal slutte række 15 af til sidst.
*Hækl 9 luftmasker, og hækle 1 fastmaske bag omkring den tredje dobbelte stangmaskes stolpe på den næste bue*.
Gentag fra * til * frem, til du har hæklet 1 fastmaske bag omkring den tredje dobbelte stangmaskes stolpe, på det sidste blomsterblad.
Slut rækken
Hækl 4 luftmasker.
Hækl 1 femdobbelt stangmaske, i den første fastmaske på række 15.
Sådan hækler du den femdobbelte stangmaske
Vikle garnet 4 gange om din hæklenål.
Stik din hæklenål ind i den første fastmaske.
Vikle garnet om din hæklenål, og træk det ind igennem fastmasken.
Du skal nu have 6 garnløkker på din hæklenål.
*Vikle garnet om din hæklenål, og træk garnet ind igennem de 2 yderste garnløkker*.
Gentag fra * til * 4 gange mere, så du får hæklet det 5 gange i alt, og slutter med at have 1 garnløkke tilbage på din hæklenål.
Når du har hæklet række 15 færdig, så skal du have hæklede 20 luftmaskebuer, og dette er inklusiv den sidste du hæklet med den femdobbelte stangmaske.
Anden række på nettet
Sådan skal du hækle alle luftmaskerne
Når du hækler fra række 16 og frem til og med række den sidste række på nettet, så skal du sørge for ikke at få hæklet dine luftmasker for stramt. Derfor skal du i stedet sørge for at hækle alle luftmasker helt normalt, men når du hækler den femte af de 9 luftmasker, så hækle lige den femte luftmaske en lille smule løsere.
Sådan skal du hækle alle fastmaskerne
Hver gang du hækler 1 fastmaske, så stram til i fastmasken, for du kommer ikke til at hækle i nogle af fastmaskerne hele vejen op på nettet på dit blomsternet.
Række 16
*Hækle 9 luftmasker.
Hækl 1 fastmaske, i den niende luftmaskes forreste maske led, på den næste luftmaskebue*.
Gentag fra * til * hele rækken rundt til du har hæklet 1 fastmaske i den femte luftmaske på den sidste luftmaskebue.
afslut rækken
Hækl 4 luftmasker.
Hækl 1 femdobbelt stangmaske, i den første fastmaske på række 15.
Sådan hækler du den femdobbelte stangmaske
Vikle garnet 4 gange om din hæklenål.
Stik din hæklenål ind i den første fastmaske.
Vikle garnet om din hæklenål, og træk det ind igennem fastmasken.
Du skal nu have 6 garnløkker på din hæklenål.
*Vikle garnet om din hæklenål, og træk garnet ind igennem de 2 yderste garnløkker*.
Gentag fra * til * 4 gange mere, så du får hæklet det 5 gange i alt, og slutter med at have 1 garnløkke tilbage på din hæklenål.
VIGTIGT!
Hvis garnløkken er blevet lidt stor, når du har trukket garnet igennem de sidste to garnløkker. Så kan du gøre det, at du lige vikler garnlækken imellem de sidste to garnløkker omkring din hæklenål. Du vil så have 3 garnløkker på din hæklenål, nu vikler du garnet om din hæklenål en sidste gang, og trækker det igennem de sidste 3 garnløkker.
Du vil så ende med at få dannet en afsluttende halv stangmaske, og dette gør faktisk din afslutning noget pænere.
Når du har hæklet række 16 færdig, så skal du have hæklet 20 luftmaskebuer, og dette er inklusiv den sidste du hæklede med den femdobbelte stangmaske.
Gentag rækken
Nu gentager du række 16, lige indtil du har hæklet den 19 gange i alt.
En sidste række
Slut af med at gentage række 16 en gang mere, men når du hækler luftmasker, så skal du sørge for ikke at få strammet dem for meget.
Afslutning på den sidste række
Hækl 1 kædemaske, ind i den femdobbelte stangmaske.
Hækl 2 luftmasker, de erstatter ikke den første stangmaske på den næste række.
Når du har hæklet denne række færdig, så vil du have hæklede 21 rækker med luftmaskebuer i alt. Og du vil ende med at have hæklede 35 rækker i alt, fra da du startet med at hækle bunden.
Blomsternet kanten i toppen
Stangmaske kant 1
Række 36
På denne række skal du hækle stangmasker, og du skal hækle 3 stangmasker sammen.
Når du hækler stangmaskerne på alle luftmaske buerne, så skal du hækle dem alle i det forreste luftmaske led.
Stram lidt til i stangmaskerne
Hver garn du hækler en stangmaske, så stram lidt til i stangmasken, for så bliver stangmaske kanten lidt mere fast i det.
Hækle 3 stangmasker sammen
Du skal nu hækle 3 stangmasker sammen, og du hækler de 3 stangmasker sammen i det sidste stangmaskeled. De 3 masker du skal hækle sammen, er den niende luftmaskes forreste maske led som du sluttet med at hækle på den sidste række, og den femdobbelte stangmaske du sluttet af med at hækle 1 kædemaske i, og den første af 9 luftmaskers forreste maske led du startet med at hækle på den sidste række med.
Indsæt en markerings ring
Når du har hæklet de 3 stangmasker sammen, så indsæt 1 markerings ring i denne maske.
*Hækl 1 stangmaske, i den anden – tredje – fjerde – femte – sjette og syvende luftmaskes forreste maske led.
Du har nu 1 luftmaske, af de 9 luftmasker i luftmaskebuen tilbage.
Hækl 3 stangmasker sammen, i den niende luftmaske på den luftmaskebue du er ved at afslutte, og i fastmasken, samt den første luftmaske på den næste luftmaskebue*.
Gentag fra * til *, frem til du har hæklet hele vejen rundt, og har hæklet 1 stangmaske i den sidste luftmaske på den sidste luftmaskebue.
Slut af
Hækl 1 kædemaske, i toppen på de 3 stangmasker du startet med at hækle sammen, da du begyndte at hækle på denne række.
Hækl 2 luftmasker, og de 2 luftmasker erstatter ikke den første stangmaske, på den næste række.
Antal stangmasker
Når du har hæklet række 35 færdig, så skal du have hæklede 140 stangmasker, og du skal have hæklet 20 x 3 stangmasker sammen.
Stangmaske kant 2 på dit blomsternet
Række 37
Hækl 3 stangmasker sammen med 1 stangmaske, og du skal her hækle den sammen med den sidste stangmaske, også stangmasken du hæklet 1 kædemaske samt den første stangmaske på den sidste række.
*Hækl 1 stangmaske, i de næste 5 stangmasker
Hækl de næste 3 stangmasker sammen med 1 stangmaske*.
Gentag fra * til *, hele vejen rundt.
Slut af
Alle de efterfølgende rækker skal du hækle med dobbelt garn, så kanten i toppen bliver mere fast.
Klip garnet end 10 cm fra din hæklenål, og træk så op i garnløkken så du får trukket garnenden op igennem den sidste stangmaske.
Afslut garnet
Du skal nu trække garnenden fra vrangsiden ind igennem den første stangmaske, og så trækker du den ud igennem den sidste stangmaske fra forsiden, så den kommer ind på vrangsiden.
Hæft garnenderne
Nu syer du garnenden ind imellem nogle masker og rækker på vrangsiden, så du får den hæftet godt ind i dit hæklearbejde.
Antal stangmasker
Når du har hæklet række 36 færdig, så skal du have hæklet 100 stangmasker, og du skal også have hæklede 20 x 3 stangmasker sammen. Så du skal ende med at have hæklet 120 stangmasker i alt hele vejen rundt.
Blomsternettets stangmaske kant 3
Række 38
Start med at danne en garnløkke af dobbelt garn.
Hækl 1 stangmaske, i alle masker hele vejen rundt.
Hækl 1 kædemaske, i den første fastmaske.
Hækl 2 luftmaske, og de to luftmasker erstatter ikke den første stangmaske på den næste række.
Du skal have hæklet 120 stangmasker i alt hele vejen rundt, når du har hæklet række 38 færdig.
Gentag række 38, så du får hæklet den en gang mere. Og når du har hæklet række 38 en gang mere, så skal du slutte af med at hækle 1 luftmaske, og den luftmaske erstatter ikke den første fastmaske på den næste række.
Blomsternet kanten i toppen
Fastmaske rækker
Vigtig information
Når du hækler alle fastmaskerne, så skal du sørge for ikke at få hæklet dem for stramt, for så vil kanten med hanken trække sig samme, og det kommer ikke til at se særlig pænt ud.
Række 40
Hækl 1 fastmaske, i alle masker hele vejen rundt.
Hækl 1 kædemaske, i den første fastmaske.
Hækl 1 luftmaske, og den luftmaske erstatter ikke den første fastmaske på den næste række.
Du skal have hæklet 120 fastmasker, når du har hæklet række 40 færdig.
Gentag række 40, så du får hæklet den 4 gange mere.
Når du har hæklet række 40 fire gang mere, så vil du have hæklet frem til og med række 44.
Hanken på blomsternettet
Række 45
Hækl 1 fastmaske, i de første 20 masker.
Hækl 20 luftmasker, og pas på ikke at få hæklet luftmaskerne for stramt.
Spring 20 fastmasker over.
Hækl 1 fastmaske, i de næste 40 masker.
Hækl 20 luftmasker, og pas på ikke at få hæklet luftmaskerne for stramt.
Spring 20 fastmasker over.
Hækl 1 fastmaske, i de sidste 20 masker.
Hækl 1 kædemaske, i den første fastmaske.
Hækl 1 luftmaske, og den luftmaske erstatter ikke den første fastmaske på den næste række.
Når du har hæklet række 43 færdig, så skal du have hæklede 80 fastmasker og 2 x 20 luftmasker, samt have sprunget 2 x 20 fastmasker over.
Hækl i de 20 luftmasker
Når du hækler i luftmaskerne på række 46, så sørg for at hækle alle fastmaskerne en lille smule løsere.
Række 46
Hækl 1 fastmaske, i de første 20 masker.
Hækl 1 fastmaske, i de 20 luftmaskers forrest maske led.
Hækl 1 fastmaske, i de næste 40 masker.
Hækl 1 fastmaske, i de næste 20 luftmaskers forreste maske led.
Hækl 1 fastmaske, i de sidste 20 masker.
Hækl 1 kædemaske, i den første fastmaske.
Hækl 1 luftmaske, og den luftmaske erstatter ikke den første fastmaske på den næste række.
Når du har hæklet række 46 færdig, så skal du have hæklede 80 fastmasker og 1 fastmaske i de 2 x 20 luftmaskeres forreste maske led.
Hækle fastmasker og halve stangmasker om fastmasker
Du skal på den næste række hækle 1 halv stangmaske, om hver fastmaske du hæklet i alle luftmaskerne. Men pas på at du ikke får hæklet dem alt for stramt, så sørg for at hækle dem lidt løst.
Række 47
Hækl 1 fastmaske, i de første 20 masker.
Hækl 1 halv stangmaske i alle luftmaskernes forreste maske led, så du skal hækle dem ned om hver af de 20 fastmasker.
Hækl 1 fastmaske, i de næste 40 masker.
Hækl 1 halv stangmaske i alle luftmaskernes forreste maske led, så du skal hækle dem ned om hver af de 20 fastmasker.
Hækl 1 fastmaske, i de sidste 20 masker.
Hækl 1 kædemaske, i den første fastmaske.
Hækl 1 luftmaske, og den luftmaske erstatter ikke den første fastmaske på den næste række.
Når du har hæklet række 47 færdig, så skal du have hæklede 2 x 20 halve stangmasker, samt have hæklet 80 fastmasker hele vejen rundt.
Hækle fastmasker
Række 48
Hækle 1 fastmaske, i alle masker hele vejen rundt.
Hækl 1 kædemaske, i den første fastmaske.
Hækl 1 luftmaske, og den luftmaske erstatter ikke den første fastmaske på den næste række.
Du skal have hæklet 120 fastmasker hele vejen rundt, når du har hæklet række 48 færdig.
Gentag rækken
Nu skal du gentag række 48, så du får hæklede den fem gange i alt.
Kanten på blomsternettet
Fold det øverste stykke ned
Du skal nu hækle den øverst kant sammen, med de fastmasker og halve stangmasker du hæklede på række 47.
Fold kanten ned
Fold kanten i toppen ned, så den kommer til at være ud for de masker på række 47.
Sy risting
Tråd din stoppenål med en garnfarve du tydelig kan se, for når du har hæklet kanten fast, så skal du trække alle ristingene ud.
Nu syer du risting i alle masker hele vejen rundt, og du skal ikke hæfte garnende, så sørg for at lav en lidt lang garnende, så du nemt kan trække garnet ud når du har hæklede en kædemaske i alle masker hele vejen rundt.
Du kan se på billed nr 10 og 11, hvordan det så ud da jeg syet og havde ristingene hele vejen rundt.
Hækle kædemasker
Når du hækler kædemaskerne, så skal du hækle dem med dobbelt garn
Du skal start med at hækle den første kædemaske, i den maske som du startet med at hækle på alle rækker.
Når du har hæklet alle kædemasker i alle masker hele vejen rundt, så skal du slutte af med at hækle 1 kædemaske, i den samme maske du startet med at hækle den første kædemaske i.
Hækle ikke kædemaskerne for stramt
Hver gang du hækler en kædemaske, så træk lige lidt op i garnløkken på din hæklenål, for det er meget vigtigt at du ikke får hæklede kædemaskerne for stramt.
Se billedet
På billed nr 12 og 13 kan du se hvordan det så ud da jeg hæklede kædemaskerne undervejs, og hvordan det kom til at se ud da jeg havde hæklet alle kædemaskerne hele vejen rundt.
Dit blomsternet er færdig
Du har nu fået hæklede dit blomsternet færdig, og jeg har du får glæde af det.
Vil du hækle andre ting?
Så kan du her finde flere hækleopskrifter
Rigtig god hækle fornøjelse
Venlige hilsner
Anne-Pia
Har du brug for hjælp?
Du er velkommen til at kontakte mig på e-mail, hvis du finder en fejl eller en formulering er uklar, så kigger jeg på det med det samme.
(hvis du kun vil kritisere mig eller kritisere mine opskrifter, behøver du ikke at skrive til mig. I så fald finder du bare et andet website, der passer dig bedre).
Blomsterbund til blomsternettet
Billedvejledning nr 1 til bunden
Blomsternet hanken og kanten
Billedvejledning 2 med hanken på blomstnettet, og syningen af risting hele vejen rundt i kanten i toppen.
Kædekanten i toppen
Blomsternettets kædemaskekant i toppen.
Blomsternet hæklet færdig
Sådan så mit blomsternet ud, da jeg havde hæklede det færdig.