Hvorfor er det godt at hækle eller strikke
Hækling og strikning har altid været populært og i de senere år er det blevet endnu mere populært. Flere og flere har grebet hæklenåle og strikkepinde og kastet sig over det kreative håndværk. De fleste kender nok én, der enten hækler eller strikker. Men mange forbinder det stadig med deres bedstemødres vintersysler – måske gør du også det?
I dag er det ikke en bedstemoraktivitet længere. Både helt unge og ældre hækler og strikker, og er meget kreative. Og også flere mænd end man umiddelbart skulle tro, har kastet sig ud i kunsten at styre et par strikkepinde eller en hæklenål.
Der er nemlig mange rigtig gode grunde til at trylle med garn, med nål eller pinde. Dem har jeg samlet her, da spørgsmålene om, hvorfor det er så godt, som det siges at være, nærmest altid står i kø.
Du får selvfølgelig også fem øvelser, der er gode at kende, når du har brug for at få varmet led og muskler lidt op – men tilbage til dem senere.
Mine egne erfaringer med hækling og strikning
Det er nok bedst, at jeg lægger ud med mine egne erfaringer med hækling og strikning – med hvilke glæder jeg har haft af at nørde med garn.
Jeg tror godt, jeg tør sige, at vi alle prøver at have stressede perioder, øv-dage og perioder, hvor alting bare ikke kører på skinner, ikke er lutter lagkage eller ikke er en dans på roser – eller hvilket ordsprog vi nu skal bruge.
Netop, når jeg har haft øv-dage osv., har det givet mig et pusterum at kunne fordybe mig med fx at hækle. Jeg har kunnet lade tankerne løbe frit, kunnet reflektere over dagen eller de ting, som har påvirket mig.
Med andre ord, har jeg kunnet bruge hækling og strikning som en slags terapi eller til at opnå ro, balance og afslapning.
Andre gange har jeg måske haft brug for at lukke alt ude og bare fordybe mig i min kreative verden. Alt det kreative vender vi tilbage til.
De fysiske og mentale fordele
Som du allerede kan regne ud, er der både fysiske og mentale fordele ved at hækle og strikke. For eksempel når du bruger din hæklenål og strikkepinde, gør du bevægelser, der er gode for blodtrykkets rytme, hjernen, hjertet og kroppen.
Derfor kan hækling og strikning være kroppens gymnastik, fordi det får dig til at slappe af og hjælper dig med at slippe tankerne, så du i stedet kan fordybe dig i din kreativitet.
Det kan være en fordel hvis du har travlt, eller har dage der er udfordrende fordi flere ting skal passe sammen. Det kan også være en hjælp at hækle og strikke hvis du ikke har det så godt eller kæmper med ting der er svære.
Har du brug for at reflektere over situationer, så er hækling og strikning også rigtig godt, fordi det kan gøre refleksionerne bedre og mere konstruktive, fordi de kan åbne op for nye måder at gøre ting på eller til at håndtere ting på en bedre måde.
Hjernen og motorikken?
Udover at du kan slappe af og fordybe dig i din hækling og strikning, så styrker du din motorik i arme, hænder og fingre. Du stimulerer og udfordrer din hjerne, når du hækler og strikker. Herudover holder du din hjerne i gang og styrker din hukommelse – og du kan også opleve at din koncentration og læring bliver bedre, hvilket giver dig mulighed for at tænke på andre måder. Det kan give dig et bedre overblik og til at se problemer, som du kan løse på andre måder. Du kan også opleve at din tålmodighed ændrer sig, så du er mere tålmodig end tidligere.
Andre fordele
Når du hækler og strikker kan du få oplevelsen af at blive glad. Glæde ved at være i dit ”kreative hjørne”. Tilfredshed og stolthed er andre følelser der kan boble inden i dig, når du oplever at et projekt skrider frem, bliver færdigt og bliver som du ville have det.
Måske er det noget nyt, du aldrig har prøvet før, som du har kastet dig ud i – den stolthed og glæde, der er ved at fuldføre det, kan næsten ikke beskrives.
Men lad os løbe nogle flere igennem:
- At kunne fordybe dig i noget der er med til, at du kan skabe noget som du kan få glæde af, er i sig selv en rigtig god aktivitet. For dig selv og dit indre.
- Det er med til at du kan få indre ro og styr på dine tanker. Men det kan også være en god ide, til at reflektere over dig selv i hverdagen.
- Ved hjælp af de forskellige garntyper, kan du finde et frirum hvor du kan lege med de forskellige garner. De giver dig mulighed for at finde ud af, hvordan de dels er at hækle eller strikke med. Men du kan også finde ud af, om du kan hækle eller strikke dem sammen. Og hvordan kommer strukturen til at se ud, når du har hæklet eller strikket det færdigt. Det er dejligt afstressende.
- Du vil kunne nørde yderligere med de mange forskellige garntyper, fordi de findes i et hav af forskellige farver. Det kan være med til, at du kan slippe dit indre legebarn fri, og fordybe dig i den kreative verden på dine egne præmisser. Man bliver så glad af alle de farver.
- Men du vil også kunne hækle eller strikke, mange forskellige teknikker. Ved at hækle eller strikke de mange forskellige teknikker, vil du kunne skabe mange flotte kreationer og mønstre. Det er dejligt at tænke på noget andet.
Kan du hækle eller strikke for meget?
Efter min mening, kan du ikke hækle eller strikke for meget, men det er selvfølgelig en god ide, at holde nogle pauser ind imellem. Du vil opleve at blive grebet af din hækling og strikning, og du vil helt sikkert også opleve at have gang i flere projekter. Det giver mulighed for at kunne skifte imellem dem.
Du vil også ind imellem opleve, at det kan være svært at slippe et projekt, fordi du er rigtig godt i gang og gerne lige vil hækle eller strikke et par runder, rækker eller pinde mere, før du lægger det fra dig.
Skal du passe på dig selv, når du hækler og strikker?
Som nævnt er det godt at holde nogle pauser ind imellem. Måske bare gør noget andet, fx gå en lille tur.
Der er flere ting du kan gøre, så du får passet på dig selv.
For det første er det vigtigt at du sidder et sted, hvor du har god plads til at kunne hækle og strikke på en afslappende måde.
For det andet vil det være en fordel, hvis du har mulighed for at kunne svinge benene op på en fodskammel eller en sofa, for det kan give ro i dine ben når du nørder med dine projekter.
For det tredje er det vigtigt at du finder nogle gode redskaber, som er behagelige og gode at hækle og strikke med. Mere om det senere.
Og så er der nogle nemme øvelser, du kan lave, så du får løsnet op i led og muskulatur.
Gode øvelser
Jeg har selv stor gavn og glæde af at udføre de fem øvelser, som jeg viser dig herunder.
De er gode for alle der hækler, strikker, broderer eller nørkler med andre hobbyprojekter, hvor du er aktiv med dine arme, fingre, hænder og skuldre i få eller mange timer. Når du laver øvelserne, kan de hjælpe med til, at du ikke får ømme arme, fingre, hænder.
FEM ØVELSER FOR HÆKLERE OG STRIKKERE
Jeg har lavet øvelserne som små animationer og en beskrivelse, så du kan se nogenlunde hvordan de skal udføres.
Rigtig god fornøjelse med øvelserne!
1. DREJ HÆNDER MED OG IMOD URET
Sæt hænderne med håndfladerne ind imod hinanden, og flet fingrene som du ser på animationen til højre.
Øvelse A
Drej dine hænder i urets retning fra side til side.
Øvelse B
Drej dine hænder imod urets retning fra side til side.
Gentag øvelse 1A og 1B ti gange i hver sin retning.
2. TRYLLERI ØVELSE
Hold dine arme og hænder foran dig, som du kan se på animationen her til højre.
Øvelse A
Åben og stræk dine fingrene, så du presser og skiller dem ad i 10 sekunder.
Øvelse B
Luk dem derefter, og stram fingrene i yderligere 10 sekunder.
Gentag øvelse A og B ti gange i alt.
3 – FINGER PINCET
Hold dine arme og hænder foran dig, som du kan se på animationen til højre.
Øvelse
Buk din tommelfinger og pegefinger sammen, så de kun lige rør hinanden med fingerspidserne, som du kan se på animationen til højre.
Nu gentager du øvelsen, men med tommelfingeren og langfingeren og derefter med tommelfingeren og ringfingeren og til sidst med tommelfingeren og lillefingeren.
Gentag nu øvelserne fem gange på hver hånd.
4. TRÆK OG SLIP FINGRE
Hold dine hænder foran dig, som du kan se på animationen her til højre.
Øvelse
Træk forsigtigt ud i hver finger som du ser på animationen her til højre, og gentag øvelsen to gange.
5 – STRÆK HÅND OG HÅNDLED
Stræk armene og hold hænder ud foran dig, lige som du kan se på animationen her til højre.
Øvelse
Drej håndleddene med tommelfingrene udad i 5 sekunder.
Gentag øvelsen fire gange.
Vil du gerne i gang med at hækle eller strikke?
Hvis du ikke kan hækle eller strikke, så kan du sagtens lære det derhjemme. Herunder får du et par links til nogle indlæg, der handler om hvad du skal bruge så du kan komme i gang.
Hvad skal du bruge for at komme i gang med at hækle og strikke?
Find alle de ting du skal bruge her: SÅDAN KOMMER DU BILLIGT OG GODT I GANG MED AT HÆKLE OG STRIKKE
Vil du lære at hækle og strikke?
Hvis du gerne vil i gang med at lære at hækle eller strikke, så kan du komme i gang ved at følge de indlæg, jeg nævner herunder. Og det bedste af det hele er, at du kan gøre det når du vil.
Om hækling og strikning for begyndere
Indlæggende om hækling og strikning for begyndere, er detaljeret beskrevet og er uden forkortelser. Der er også nogle billedvejledninger, som kan være en hjælp undervejs. Du vil blive guidet igennem hele forløbet, så du kommer godt i gang med din hækling og strikning. I hækling for begyndere finder du flere opskrifter imellem de 3 dele, hvilket giver dig mulighed for at hækle nogle ting, med de teknikker du har lært i de første tre dele. Hækling for begyndere slutter af med del fire og den er ret spændende fordi du skal hækle en rigtig flot dækserviet.
Du kan lærer at hækle, ved hjælp af disse indlæg i HÆKLING FOR BEGYNDERE MED LETTE HÆKLEOPSKRIFTER
Her kan du lærer at strikke
Så kan du lære at strikke ved hjælp af disse to indlæg i STRIKNING FOR BEGYNDERE
Til strikning for begyndere
I strikning for begyndere finder du flere gode og nemme strikkeopskrifter for begyndere, der alle er skrevet detaljeret og med et par billedvejledninger undervejs, de er samtidig skrevet uden forkortelser og symboler.
Vil du finde opskrifter til din hækling og strikning?
Du finder gratis opskrifter til din hækling og strikning her, og der er flere forskellige at vælge imellem.
Se alle hækleopskrifter her
Vil du hækle flere eller andre ting end dem der er under hækling for begyndere, så finder du FLERE HÆKLEOPSKRIFTER HER
Redskaber til din strikning
Hvis du vil have nogle rigtig gode rundpindesæt til din strikning, så er jeg sikker på at du kan finde et rigtig godt rundpindesæt ved hjælp af denne artikel.
FIND DIT NÆSTE RUNDPINDESÆT TIL DIN STRIKNING HER
Redskaber til din strikning med strømpepinde
Skal du strikke strømper eller andre ting hvor du skal bruge strømpepinde, så se den her artikel hvor der er flere gode sæt du kan vælge imellem.
FIND DIT NÆSTE STRØMPEPINDSÆT HER
Redskaber til din hækling
Vil du have nogle gode hæklenåle til din hækling, så finder du flere gode i den her artikel