Ansigts klude med kant af perlestrik
Ansigts klude med kant af perlestrik, er en nem strikkeopskrift på en ansigts klud der er lige til at gå i gang med.
Strikkeopskriften på ansigts kludene
Hele strikkeopskriften er detaljeret beskrevet, og er skrevet uden forkortelser. Derfor er denne klud et rigtig godt strikke projekt, når du gerne vil side at strikke imens du ser tv.
Garn
Jeg har brugt Mayflower Cotton 8/4 Junior fordi det er rigtig godt garn til at strikke klude af.
Mål
Bredden cirka 14 cm
Længden cirka 15 cm
Du skal bruge
1 nøgle Mayflower Cotton 8/4 Junior, i farven Natur nr 102.
Strikkepinde nr 3:00 mm.
1 Stoppenål
1 Saks
Markerings ringe
Strikketeknikker
Slå masker op
Strikke retmasker
Strikke vrangmasker
Strikke glatstrikning
Perlestrik skiftevis 1 retmaske og 1 vrangmaske
Informationer til strikkeopskriften
Inden du går i gang med at strikke dine ansigts klude, så er det meget vigtigt at du læser hele opskriften igennem.
Alle informationer til strikkeopskriften på en ansigts kluden med kant af perlestrik, er skrevet i detaljer nede i selve strikkeopskriften, så jeg har ikke andre vigtige oplysninger til dig her i dette afsnit.
Strikkeopskrift på en ansigts klud
Start med at danne en garnløkke af garnet, og sæt den på din strikkepind.
Slå nu 42 masker op.
Du vil nu have 43 masker på din strikkepind, hvilket er inklusive garnløkken du startede med at danne.
Vend dit strikkearbejde om.
Vrangmasker
Række 1
Vrangsiden
Strik 1 vrangmaske, i alle masker.
Vend dit strikkearbejde om.
Perlestrik
Række 2
Retsiden
*Strik 1 retmaske.
Strik 1 vrangmaske*.
Gentag fra * til * hele rækken hen.
Du slutter række 2 af, med at strikke 1 retmaske.
Vend dit strikkearbejde om.
Nu gentager du række 2, lige indtil du har strikket 8 rækker i alt.
Perlestrik kanten skal måle cirka 2 centimeter.
Glatstrik stykke med kant af perlestrik
Perlestrik kant
Række 10
Retsiden
*Strik 1 retmaske.
Strik 1 vrangmaske*.
Gentag fra * til *, lige indtil du har strikket 8 masker.
Glatstrik stykke
Strik 1 retmaske, i de næste 27 masker.
Du skal nu have 8 masker tilbage.
Perlestrik kant
*Strik 1 vrangmaske.
Strik 1 retmaske*.
Gentag fra * til *, lige indtil du har strikket perlestrik i de sidste 8 masker.
Vend dit strikkearbejde om.
Perlestrik kant
Række 11
Vrangsiden
*Strik 1 retmaske.
Strik 1 vrangmaske*.
Gentag fra * til *, lige indtil du har strikket 8 masker.
Glatstrik stykke
Strik 1 vrangmaske, i de næste 27 masker.
Du skal nu have 8 masker tilbage.
Perlestrik kant
*Strik 1 vrangmaske.
Strik 1 retmaske*.
Gentag fra * til *, lige indtil du har strikket perlestrik i de sidste 8 masker.
Vend dit strikkearbejde om.
Nu skal du gentage række 10 og 11, lige indtil dit strikkearbejde måler cirka 13 centimeter.
Da jeg havde strikkede række 10 og 11 færdigt, så endte jeg med at havde strikket 46 rækker i alt.
Perlestrik
Række 56
Retsiden
*Strik 1 retmaske.
Strik 1 vrangmaske*.
Gentag fra * til * hele rækken hen.
Du slutter række 2 af, med at strikke 1 retmaske.
Vend dit strikkearbejde om.
Nu gentager du række 2, lige indtil du har strikket 8 rækker i alt.
Perlestrik kanten skal måle cirka 2 centimeter.
Række 64
Retsiden
Strik 1 retmaske, i de første 2 masker.
Træk den bagerste maske af de 2 masker, ud over den forreste maske, og vider ud over din strikkepinds spids.
Du har 1 maske tilbage, på strikkepinden du strikker med.
*Strik 1 retmaske, i den næste maske.
Træk den bagerste maske af de 2 masker, ud over den forreste maske, og vider ud over din strikkepinds spids.
Du har 1 maske tilbage, på strikkepinden du strikker med*.
Gentag fra * til *, lige indtil du har strikket 1 retmaske i alle masker, og kun har 1 maske tilbage på strikkepinden du strikker med.
Luk den sidste maske af
Sæt den sidste maske over på en hæklenål nr 3:00 mm.
Vikle garnet om din hæklenål.
Træk garnet igennem masken på din hæklenål.
Klip garnet end 10 – 15 cm, fra din hæklenål.
Vikle garnet om din hæklenål.
Træk garnenden ind igennem masken på din hæklenål.
Og stram rigtig godt til i garnenden, så masken lukker sig helt sammen om garnenden.
Hæft garnenderne
Til slut syer du dine garnenden, ind imellem nogle masker og rækker på vrangsiden, så du får syet garnende ind i dit strikkearbejde.
Færdig
Du har nu strikket din ansigts klud med kant af perlestrik færdig, og jeg håber du får glæde af den.
Hvis du har strikket ansigts kluden af noget garn der har en løbelængde på 170 meter, og at du strikker dem med strikkepind nr 3:00 mm, så skulle du meget gerne have nok garn til at kunne strikke 3 ansigts klude mere.
Rigtig god strikke fornøjelse.
Venlige strikke hilsner
Anne-Pia
Vil du strikke andre klude?
Hvis du vil i gang med at strikke andre klude, så finder du mange forskellige klude strikkeopskrifter her