sådan kan firkanter hækles sammen billed af to store firkanter der er hæklet sammen af fire små firkanter er hæklet sammen med 2 forskellige hækleteknikker

Hækle fastmaske firkanter sammen med kædemasker eller fastmasker

Du kan hækle fastmaske firkanter på mange forskellige måder, og nogen af dem starter med at du til, at begynde hækle et antal luftmasker, og disse danner du så til en ring med en kædemaske. Herefter hækler du et mønster rundt, og det mønster er med til at det du hækler bliver til en firkant.

Men du kan også hækle helt almindelig firkanter, ved at hækle rækker af eksempelvis fastmasker – halve stangmasker – stangmasker med flere. Du starter med at slå eksempelvis 9 eller flere luftmasker op, og herefter hækler du så eksempelvis 9 rækker fastmasker eller en af de andre hækleteknikker som jeg lige har beskrevet. Når du har hæklet de rækker, så har du hæklet en firkant af fastmasker. Disse firkanter kan du hækler i mange forskellige farver, og til sidst så kan hækle dem sammen så de enten danner et mønster, billed eller bare bliver hæklet sammen helt tilfældigt.

Der er forskellige hækleteknikker du kan hækle, for at hækle dine firkanter sammen. Jeg har ikke selv været helt vild med de hækleteknikker, der er blevet anvendt til hækle fastmaske firkanter sammen med. Og jeg er fornyeligt blevet spurgt om, om jeg kendte til en hækleteknik der så pænere ud.

I den forbindelse har jeg nu brugt nogle tid på, at hækle fastmaske firkanter sammen. Der er to hækleteknikker, som jeg ville bruge til at hækle sådanne firkanter sammen med. Og jeg har i den forbindelse taget nogle billeder, og de er nu alle blevet sat sammen til et par billed vejledninger. Hvis du har hæklet firkanter med rækker af enten halve stangmasker – stangmasker eller dobbelte stangmasker og så videre, da vil du også kunne hækle dem sammen, med disse to hækleteknikker.

Du kan bruge det garn du ønsker, at hækle fastmaske firkanter sammen med.
Hæklenål, du skal bruge er den størrelse hæklenål, der står skrevet på garnets banderole.

Hækle en fastmaske kant rundt om dine firkanter, og herefter hækler du dem alle sammen med 1 kædemasker.

Når du har hæklet din firkant færdig af eksempelvis fastmaske rækker, da skal du ikke afslutte dit garn. Men i stedet for, skal du fortsætter med at hækle 1 fastmaske kant hele vejen rundt om din firkant. Og dette gør du, på følgende måde:

Hvis du har afsluttet din firkant af fastmasker med mere, så kan du uden problemer hækle denne fastmaske kant rundt om dine firkanter. Du skal så bare starte med garnet på ny, og start med din garn som du plejer når du skal til at begynde på ny. Men i stedet for at hækle 1 fastmasker i den maske som du afsluttet den sidste række med, da starter du med at hækle 3 fastmasker, i den sidste maske. Her ud over, så fortsætter du med at hækle ned langs siden som beskrevet herunder.

I den maske som du lige har hæklet den sidste maske, da du afsluttet den sidste række med. Der hækler du 2 fastmasker mere, hækle så 1 fastmaske i hver række. Du kan se på billed vejledningen herunder, hvordan jeg gør. Når du hæklet 1 fastmaske i hver række, da hækler du 2 fastmasker mere i den sidste maske på nederste række. Se på billed vejledningen, hvordan jeg gør. Nu skal du hækle 1 fastmaske i hver af de efterfølgende masker, du kan se på billed vejledningen hvordan jeg hækler dem. Hækle herefter 2 fastmasker i den sidste maske, og fortsæt med at hækle 1 fastmaske i hver række på den modsatte side. Afslut med at hækle 2 fastmaske i stedet for 1 fastmaske, i den sidste på denne række. Det er den du startet med at hækle 1 fastmaske i, da du begyndte at hækle den sidste række på selve firkanten. Du skal nu afslutte denne firkant, dette gør du ved at klippe garnet end 10 centimeter fra løkken på din hæklenål. Herefter trækker du i løkken på din hæklenål, på denne måde trækker du garnenden fri.
Nu tager du din hæklenål og stikker den ind igennem den maske, som er den du startet med, at hækle på den sidste række på selve firkanten. Vikle garnet om din hæklenål, og træk det igennem masken. Stik nu din hæklenål ind igennem (bagfra og frem imod dig selv) den maske du lige har afsluttet da du havde hæklet hele vejen rundt om firkanten. Vikle garnet om din hæklenål, og træk så garnenden igennem denne maske.

Nu tager du din stoppenål, og så syr du garnenden ind imellem nogle masker på bagsiden. Derved har du fået hæftet din garnende, og din første firkant er nu klar til at blive hæklet sammen med de andre firkanter som du skal hækle eller har hæklet.

Du skal nu, hækler alle de andre firkanter på samme måde. Og når du hæklet dem, da skal du til at hækle dem samme med 1 kædemaske i yderste maskeled.

hækle en fastmaske kant billed af hvordan en fastmaske kant hækles rundt om firkanten
sådan afsluttes fastmaske kanten billed af hvordan fastmaske kanten rundt om firkanten afsluttes

Hækle sammen med 1 kædemaske i yderste maskeled

I denne hækleteknik, skal du hækle i alle fastmaskenes yderste maskeled. Du starter med at hækle dine firkanter sammen 2 og 2, og herefter hækler du dem sammen så de danner en firkant.

Du skal hækle med det farve garn, du ønsker sammen hæklings kanten skal være i.

Nu hækler du 1 kædemaske i det yderste maskeled på den øverste firkants hjørne maske og den nederste firkants hjørne maske og på samme tid. Det er på samme måde du hækle disse kædemasker, som du kan se jeg gør på billed vejledningerne herunder. Dog er det på mine bedstemors firkanter, men hækleteknikken er helt den samme. Og du hækler på samme måde, i alle maskerne hele vejen ned.

Når du hæklet dine firkanter sammen 2 x 2 på denne måde, da hækle du de 2 sammen på den helt samme måde. Til slut så hækler du en fastmaske kant, hele vejen rundt om dine store firkant. Og du kan se hvordan jeg gør, på billederne herunder.
Din firkanter er nu blevet hæklet sammen, men du kan også hækle dem sammen på en anden måde. Den vil jeg forklare herunder, og du kan se billed vejledningerne til denne lige under.

alle firkanter er hæklet sammen med kædemasker og er hæklet med en fastmaske kant billed af hvordan det ser ud med de færdig hæklet kædemasker og fastmaske kanten

Hækle sammen med fastmasker skiftevis på den øverste og nederste firkants yderste fastmaske kant

Du skal nu hækle dine 4 firkanter sammen, ved hjælp af fastmasker. Selve hækleteknikken minder lidt om den med kædemaskerne, men i stedet for at du hækler i hver maskes yderste maskeled, så skal du hækle 1 fastmaske i hver maske. Men i stedet for at hækle dem sammen, så skal du hækle 1 fastmaske i den øverste firkants yderste maske, og herefter 1 fastmaske i den nederste firkants yderste maske. De yderste masker, er dem som du kan se der er lige over for hinanden.

På billed vejledningerne herunder, kan du se hvordan jeg hækler dem sammen med 1 fastmaske skiftevis, på den øverste firkant og den nederste firkant.

Til sidst kan du se et billed af, hvordan det ser ud når mine 4 firkanter er hæklet sammen på denne måde. Jeg har på denne ikke, hæklet en fastmaske kant rundt omkring min færdige. For jeg må indrømme, at jeg aller bedst kan lide den firkant, hvor jeg hækler mine små firkanter sammen med kædemaskerne.

Jeg håber du får glæde af disse to hækleteknikker.

Venlige hilsner
Anne-Pia

sådan hækles der fastmasker skiftevis billed der viser hvordan firkanter hækles sammen med fastmasker skiftevis
hækle fastmasker skiftevis billed der viser hvordan de efterfølge fastmasker hækles skiftevis
sådan hækles de to gange to firkanter sammen billed der viser hvordan der firkanterne hækles sammen med fastmasker skiftevis
fire firkanter hæklet sammen billed af fire firkanter der er hæklet sammen med fastmasker skiftevis